Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

18. december 2018 14:53

To personer varetægtsfængslet i forbindelse med tyveri af sølv for flere millioner kroner

Natten til lørdag den 8. september blev der begået indbrud i en bolig i Gentofte, hvor der blev stjålet antikt sølvtøj for en værdi af mellem 10 og 15 millioner kroner.

Nordsjællands Politi har siden indbruddet efterforsket sagen, og torsdag den 13. december førte politiets arbejde til, at to mistænkte personer blev anholdt i sagen. De to blev dagen efter anholdelsen fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre i Retten i Lyngby, hvor de i første omgang blev varetægtsfængslet frem til den 11. januar 2019. Der blev i den forbindelse nedlagt navneforbud.

 

- Lige nu holder vi kortene tæt på kroppen, angående hvem vi har anholdt, og hvordan vi er kommet på sporet af dem, da vi forventer at foretage flere anholdelser i sagen, lyder det fra politikommissær Henrik Sejer fra Nordsjællands Politi. 

 

I umiddelbar forlængelse af anholdelserne kom Nordsjællands Politi i besiddelse af en større mængde sølvtøj. Den forurettede har i dag besigtiget det fundne sølvtøj, og her kunne det konstateres, at alt det stjålne sølvtøj fra indbruddet nu er fundet igen. Sølvtøjet forbliver dog indtil videre i politiets varetægt, da det stadig er et vigtigt spor i sagen.

 

- Det er et stort gennembrud, at vi både har anholdt to personer og fundet alt sølvtøjet, men gennembruddet lægger ikke en dæmper på vores efterforskning, som vi ufortrødent fortsætter. Af hensyn til det fremadrettede arbejde kan jeg dog ikke afsløre yderligere, slutter Henrik Sejer.

 

Ejeren af sølvtøjet udlovede efter indbruddet en dusør på 3 millioner kroner, hvis man kunne bringe sølvtøjet tilbage til dets retmæssige ejer. En eventuel udbetaling af dusøren er et privat anliggende for sølvtøjets ejer.

 

Mediernes kontaktperson er politikommissær Henrik Sejer på telefon 2020 4886.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

11. marts 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi ophæver lukning af rocker-/ bandetilholdssted

Nordsjællands Politi har ophævet forbuddet mod ophold på Oldenvej 17, st. tv., 3490 Kvistgård.

27. februar 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi forlænger lukningen af rocker/- bandetilholdssteder

Forbuddet mod at opholde sig i ét rocker/bande tilholdssted i Nordsjællands Politikreds er i dag blevet forlænget med yderligere 14 dage.

22. februar 2024

Nordsjællands Politi

Vedr. anmeldelser om børn antastet af person i varebil

Nordsjællands Politi har modtaget et stort antal henvendelser i forbindelse med efterforskningen i en sag, hvor politiet har modtaget en anmeldelse om, at to drenge var blevet antastet af en mand i en varebil. Desværre har ingen af de mange henvendelser og forskellige efterforskningsskridt pt. givet resultater i forhold til den aktuelle anmeldelse. Nordsjællands Politi har taget initiativ til et møde med skoledirektørerne i politikredsen, for at orientere om politiets arbejdei den type sager og medvirke til at skabe større tryghed for børnene, deres forældre og i skolerne.