Afsenderen påstår ofte at have adgang til modtagerens computer og være i besiddelse af browserhistorik og/eller pornografisk materiale optaget med computerens webcam. Afsenderen truer med at videresende billederne til alle modtagerens kontakter, hvis vedkommende ikke betaler et beløb – ofte i Bitcoins - inden en tidsfrist.
E-mailen kan også indeholde brugernavne og passwords, som du tidligere har benyttet.
Denne type e-mails findes på flere forskellige sprog, bl.a. tysk, norsk, svensk, engelsk og dansk.
Gode råd til at forebygge digital afpresning
Gå ikke i dialog med afsenderen. Ofte er der tale om masseafpresning, og det er politiets erfaring, at afsenderen hverken er i besiddelse af de påståede billeder eller har hacket sig ind på din computer.
Betal ikke beløbet, som afpresseren kræver. Det er politiets erfaring, at afsenderen hverken er i besiddelse af de påståede billeder eller har hacket sig ind på din computer.
I nogle tilfælde er afsenderen af e-mailen forfalsket, og e-mailen vil derfor både indeholde modtagerens e-mailadresse som afsender og modtager. Det er blot gerningsmandens forsøg på at bevise at have hacket sig ind i computeren samt skjule, hvem den virkelige afsender er.
Hvis du genkender det password, som gerningsmanden har angivet i afpresningsmailen, er det vigtigt, at du sørger for at ændre det de steder, du fortsat benytter det. Gerningsmanden er typisk kommet i besiddelse af både mailadresse og password fra diverse online tjenester, som på et tidspunkt er blevet hacket.
Er skaden sket?
Hvis du er blevet udsat for økonomisk svindel på nettet, bør du anmelde det til politiet.
Anmeld