Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

3. april 2025 12:16

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 3. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

 

Vanvidskørsel gennem Grenaa

En patrulje observerede natten til torsdag omkring kl. 02.00 en bil, som kørte hasarderet, og patruljen satte derfor efter bilen. Dette resulterede i en lang eftersættelse gennem det meste af Grenaa, hvor betjentene blandt andet noterede bilen for at køre 160 km/t i en 60 km/t-zone, køre over for rødt og for at køre imod ensretning. Undervejs blev flere patruljer og en hundepatrulje tilkaldt.

Kl. 02.15 blev der kastet en lægtehammer ud af bilen i retning mod politibilen, og kl. 02.17 stoppede bilen ved Åboulevarden, hvorefter personerne i bilen flygtede.

Det lykkedes en betjent at indhente en 17-årig mandlig passager, efter at den 17-årige var sprunget over et hegn. Han blev anholdt for at kaste lægtehammeren mod politibilen, og da der viste sig at være koster i bilen fra et indbrud, blev han også sigtet for dette.

Manden og bilen blev taget med på stationen, imens eftersøgningen af øvrige personer fra bilen fortsatte med både hund og drone.

**

 

Uønsket mand på sygehus bed betjent i hånden

Østjyllands Politi sendte natten til torsdag omkring kl. 02.00 en patrulje til et hospital i Randers, hvor en 33-årig mandlig ledsager til en patient var uønsket, fordi han ifølge anmeldelsen opførte sig upassende, larmende og aggressivt over for personalet.

Da betjentene ankom til hospitalet, fremstod manden både ophidset og påvirket af alkohol og stoffer. Imens manden pakkede sine ting sammen, viste han betjentene, at han var i besiddelse af en kniv, og han blev derfor kl. 02.45 sigtet for overtrædelse af knivloven.

Betjentene beslaglagde kniven og fulgte herefter manden ud af hospitalet, hvor han blev vejledt om, at hvis han kom tilbage, ville han blive anholdt. Betjentene nåede dog ikke at forlade hospitalet, inden den 33-årige atter var gået ind på hospitalet. De anholdt og sigtede derfor manden kl. 03.15 for at overtræde ordensbekendtgørelsen, hvorefter betjentene tog ham med til politigården i Aarhus.

Under visitationen på politigården i Aarhus en time senere samlede den 33-årige yderligere et par sigtelser til sig, da han både gjorde kraftig modstand under visitationen og bed en betjent i hånden. Han blev derfor yderligere sigtet for at lægge hinder i vejen for udførsel af politiets arbejde og for vold mod en polititjenestemand.

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt ét indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Bodøvej i Aarhus N begået torsdag d. 3/4 mellem kl. 01.35 og kl. 02.35

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

9. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 9. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

8. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 8. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

7. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 7. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.