Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

16. april 2019 12:13

Døgnrapport fra Østjyllands Politi tirsdag den 16. april 2019

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Den mobile politistation i Thorsø

To af vores betjente kører i dag til Thorsø med den mobile politistation. Her er der mulighed for borgerne til at få en snak med politiet om deres arbejde, og evt. fortælle lidt om, hvad der sker i byen.  Betjentene er klar i Thorsø fra ca. kl. 14-18 – dog med forbehold for, at der bliver akut brug for dem et andet sted. 

 

Grundlovsforhør

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør.

 

Flere brande i Aarhus Vest i nat

Østjyllands Politi modtog mandag kl. 23.20 den første anmeldelse om brand i flere containere på Jettesvej i Gellerup. Umiddelbart derefter modtog politiet anmeldelser om brande i containere på Karen Blixens Boulevard og Gudrunsvej. Ud over brand i syv container brændte også en bil ved kirken på Gudrunsvej. Derudover modtog politiet kl. 00.44 anmeldelse om en brand i en container på Fjældevænget og kl. 01.18 en anmeldelse om brand i en container på Rydevænget. 

En 16-årig mand blev anholdt på Dorthesvej i forbindelse med politiets tilstedeværelse i Gellerup. Han blev set gemme en plastdunk med brandbar væske, hvorefter han blev tilbageholdt af politiet. Det lykkedes ham i første omgang at stikke af fra politiet, men han blev hurtigt indhentet af en politihund. Den 16-årige mand blev efterfølgende sigtet for forsætlig brandstiftelse og fornærmelig tiltale mod politiet. 

Østjyllands Politi har i forlængelse af brandene øget patruljeringen i området. Den mobile politistation vil desuden holde forskellige steder i Gellerup og resten af visitationszonen i eftermiddag og aften. 

Østjyllands Politi efterforsker nu sagerne og vil  meget gerne høre fra vidner, der har viden om brandene, på telefon 114 eller ved henvendelse til betjentene i den mobile politistation. 

 

Borger afslørede hash-handel

En observant borger fattede i går mistanke til en bil, der i længere tid holdt parkeret på Kantorvænget i Risskov. Da politiet kom til stedet viste det sig, at der i bilen var en større mængde hash og skunk. En 20-årig mand blev efterfølgende mandag kl. 15.22 sigtet for besiddelse af en større mængde hash og skunk med henblik videresalg. 

 

Butikstyverier

En 42-årig mand blev i går kl. 08.46 sigtet for at stjæle et baguette fra 7-Eleven på M.P. Bruuns Gade i Aarhus. 
En 42-årig mand blev i går kl. 14.43 sigtet for at have stjålet en pose M&Ms til en værdi af 23 kr. fra Bilka i Randers Storcenter. 

 

Færdsel

Der skete et færdselsuheld på Skanderborgvej i Hadsten i går kl. 10.51. En 45-årig mand kom kørende på Skanderborgvej i nordlig retning, da han kom over i den modsatte bane, hvor han først ramte en bil ført af en 36-årig mand og derefter kørte ind i en bil ført af en 46-årig mand. Den 45-årige mand blev kørt til hospitalet, og blev efterfølgende sigtet for narkokørsel, kørsel uden førerret og brugstyveri af personbil. Der skete betydelig materiel skade ved uheldet. 

Der skete et færdselsuheld på Rougsøvej i Ørsted i går kl. 16.05. En 26-årig kvindelig bilist, der kørte mod nord ad Rougsøvej, overså en bil længere frem, der holdt stille for at svinge til venstre ad Stenaltvej. Den 26-årig bilist kørte derefter op i bilen ført af en 50-årig kvinde. Denne bliver i forbindelse med sammenstødet skubbet over i en bil, der kommer kørende ad Rougsøvej mod syd. Der skete materiel skade, og den 26-årige kvinde blev kørt til kontrol på skadestuen. Den 26-årige kvinde blev sigtet for ikke at have været opmærksom i trafikken.

Der skete et færdselsuheld på Havkærvej i Tilst i går kl. 16.20. En 55-årig kvinde overså sin vigepligt i krydset  Bysmedevej/Græsvangen og Havkærvej. Hun kørte derved ud foran en 63-årig mand, der kom kørende i sydlig retning ad Havkærvej. Der skete materiel skade på bilerne, men umiddelbart ingen personskade. Den kvindelige bilist blev sigtet for ikke at have holdt sin vigepligt. 

Mandag kl. 18.55 blev en  blev en 49-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Vilhelm Becks Vej i Viby J. 

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
På Banjovej i Randers SV begået mellem søndag den 14.4. kl. 14.00 og mandag den 15.4. kl. 10.25.
På Tirstrupvej i Risskov begået mellem torsdag den 11. 4. kl. 12.00 og mandag den 15.4. kl. 10.23.
På Balskærvej i Malling begået mandag den 15.4. kl. 10.00.
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

25. november 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 25. november 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

24. november 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. november 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

21. november 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 21. november 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.