Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 17. oktober 2023
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Foto: Østjyllands Politi
Der er p.t. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.
Ældre dame udsat for tasketyveri
Østjyllands Politi fik mandag kl. 10.35 en anmeldelse om, at en 93-årig kvinde var blevet udsat for et tasketyveri på Finsensgade i Aarhus N.
Kvinden havde gået på fortovet, da en mand kom hen og trak hendes hue ned over øjnene, inden han tog hendes håndtaske, som bl.a. indeholdt hendes pung.
Herefter løb gerningsmanden fra stedet og satte sig ind i bil og kørte derfra.
Den 93-årige kunne umiddelbart ikke give et nærmere signalement af gerningsmanden.
Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.
**
Skabte uro i letbanen og blev sigtet
Østjyllands Politi fik mandag kl. 23.10 en anmeldelse om, at en mand skabte uro i letbanen i Aarhus, hvor han råbte af føreren og sparkede på døren ind til ham.
Den aggressive passager var stået af på et stop på Randersgade i Aarhus N, og her sad han også, da politiet kort efter kom frem.
Det viste sig at være en 51-årig mand, der af ukendte årsager havde været sur på letbaneføreren.
Den 51-årige blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden.
**
Færdsel
Mandag kl. 16.36 skete der et færdselsuheld i krydset Hans Bojes Allé/Århusvej i Randers SV. En 72-årig mandlig bilist kørte ud i krydset og ramte ind i en 27-årig kvindelig cyklist. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.• På C.A. Thyregods Vej i Åbyhøj begået mellem fredag d. 13/10 kl. 13.00 og mandag d. 16/10 kl. 10.05
• På Smouenvej i Rønde begået mellem lørdag d. 14/10 kl. 00.01 og mandag d. 16/10 kl. 10.15
• På Eghovedvej i Malling begået mandag d. 16/10 kl. 11.10
• På Skindergade i Ebeltoft begået mandag d. 16/10 kl. 13.07
• På Ellebæk Parkvej i Lystrup begået mellem fredag d. 13/10 kl. 15.00 og mandag d. 16/10 kl. 19.00
• På Kroagre i Risskov begået tirsdag d. 17/10 kl. 03.14
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877