Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

19. januar 2024 12:09

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 19. januar 2024


Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 10.30

Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 10.30 en 30-årig mand ved Retten i Aarhus. Den 30-årige er algerisk statsborger og har fået afslag på asyl. Han har dog siden afslaget i 2022 ikke været til at få fat i og har derfor været søgt af myndighederne. 

Onsdag d. 17. januar fandt en patrulje ved et tilfælde den 30-årige i en lejlighed i Åbyhøj, hvor han blev anholdt. 

Den 30-årige fremstilles med henblik på, at han kan tilbageholdes, indtil hans udsendelse kan effektueres.

** 

 

Specialpatrulje og narkohund fandt stoffer 

Et godt tip ledte torsdag aften til fundet af en del narko og anholdelsen af en 37-årig mand. 

Betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje dukkede torsdag kl. 18.26 op ved den ejendom i Aarhus C, hvor den 37-årige bor i sin lejlighed. Med sig havde betjentene en narkohund, der i ejendommens kælder straks fik færten af noget ved dét rum, som tilhører den 37-årige. 

Mens politiet var i gang med at undersøge stedet nærmere, kom den 37-årige pludseligt gående ned i kælderen med en joint i munden. Han blev anholdt, sigtet og visiteret, og derefter blev både hans kælderrum og lejlighed ransaget. 

Under ransagningen fandt betjente og hund i fællesskab noget hash, skunk, MDMA og ecstasy samt en del tusinde kroner i kontanter. Både stoffer og penge blev beslaglagt, og på grund af det store kontantbeløb og mængden af narko, blev den 37-årige sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg. 

 

**

 

24-årig kvinde anholdt – forsøgte at sælge stoffer til betjent

Østjyllands Politis specialpatrulje fik et tip om, at der blev solgt narko fra et bestemt telefonnummer, og det fik torsdag aften en af betjentene til at tage kontakt til nummeret uden at give sig til kende. Sælgeren satte et møde op og kl. 22.10 på et aftalt sted i Aarhus C, dukkede en 24-årig kvinde op for at sælge en mindre mængde kokain.  
Her erklærede den civilklædte betjente hende for anholdt, hvorefter hun blev sigtet for narkosalg. 

Under visitationen blev hun fundet i besiddelse af nogle salgsposer med hash og kokain og nogle få tusinde kroner i kontanter, og det hele blev beslaglagt på stedet. 

**

 

Blev anholdt til fogedretten efter anmeldelse om uro

Østjyllands Politi fik torsdag kl. 19.17 en anmeldelse om et knivstikkeri på Herambsgade i Aarhus N. Flere patruljer kørte til stedet, og det viste sig, at der havde været noget tumult mellem nogle mænd i en lejlighed. 

Betjentene traf tre mænd, der dog ikke havde lyst til at fortælle det helt store om, hvad der var sket. En af mændene havde nogle overfladiske skrammer, men umiddelbart var ingen kommet alvorligt til skade. 

Der blev ikke fundet nogen kniv – hverken på mændene eller ved undersøgelserne ude på stedet. 

En af mændene, en 26-årig mand, var søgt af fogedretten, og han blev derfor anholdt, så han kunne få ordnet sit mellemværende med retten.  

**

 

Fandt stoffer og penge i lejlighed i Randers

Betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje rykkede torsdag kl. 21.28 ud til en lejlighed i Randers C, hvor de havde mistanke om, at der blev opbevaret narko. 

I lejligheden befandt sig en 20-årig mand og en 20-årig kvinde, og de blev sigtet og fik at vide, at politiet ønskede at ransage stedet. Under ransagningen fandt betjentene noget hash og skunk og flere tusinde kroner i kontanter, og både stoffer og penge blev beslaglagt. 

Kvinden og manden blev anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg. 

**

 

Færdsel

Torsdag kl. 08.28 skete der et færdselsuheld på Nordjyske Motorvej i Randers SV. En 37-årig mandlig bilist mistede kontrollen over sin bil og ramte ind i et autoværn og ind i en bil ført af en 69-årig kvinde. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. 

Torsdag kl. 09.01 skete der et færdselsuheld i krydset Paludan-Müllers Vej/Chr. Richardts Vej i Aarhus C. En 47-årig mandlig bilist kørte op bag i en bil ført af en 62-årig mand. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 47-årige blev sigtet for ikke at holde nok afstand til den forankørende. 

Torsdag kl. 18.01 skete der et færdselsuheld i krydset Kirkegårdsvej/Østboulevarden i Aarhus C. En 42-årig mandlig bilist foretog et venstresving og ramte ind i en 57-årig kvindelig cyklisten. Cyklisten kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. 

Torsdag kl. 20.23 blev en 22-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Sommervej i Hasle. 

Torsdag kl. 20.52 blev en 35-årig mand anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Lenesvej i Brabrand. 

Natten til fredag kl. 01.05 blev en 23-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Mariagervej i Randers C. 

Natten til fredag kl. 01.31 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Mariagervej i Randers NV. En 20-årig mandlig passager blev desuden sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da han havde en mindre mængde hash på sig. 

Natten til fredag kl. 03.35 blev en 28-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spritkørsel, da han blev standset af en patrulje på Mariagervej i Randers NV. 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Sønder Allé i Aarhus C begået onsdag d. 17/1 mellem kl. 21.00 og kl. 23.33
På Vermundsgade i Viby begået torsdag d. 18/1 mellem kl. 10.15 og kl. 14.05
På Snedkervænget i Hornslet begået torsdag d. 18/1 mellem kl. 07.00 og kl. 16.45
På Hedevangsvej i Egå begået torsdag d. 18/1 mellem kl. 12.00 og kl. 18.00
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

26. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands politi uddrag af døgnrapporten 26 april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelseri Østjyllands Politikreds

25. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 25. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

24. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.