Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

31. december 2020 10:51

Døgnrapport fra Østjyllands Politi torsdag den 31. december 2020

Her er et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Bil ramt af skud i Brabrand - vidner søges

Østjyllands Politi fik natten til torsdag kl. 3.38 en anmeldelse om, at der var blevet affyret flere skud mod en bil på Circle K på Silkeborgvej 573 i Brabrand. Flere patruljer kørte hurtigt til stedet, og de fandt to formodede skudhuller i bilen. Der var flere personer i bilen, men ingen af dem var blevet ramt. 

Området blev afspærret i en længere periode, mens politiet sikrede spor på stedet. Det er endnu uvist, hvor skuddene blev affyret fra, og hvem der stod bag. 

Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere og hører gerne fra vidner, som har set episoden på Circle K. Har du oplysninger til politiet, kan du ringe på tlf. 114. 

**

 

Flere kilo fyrværkeri beslaglagt

Lokalpolitiet i Aarhus Vest foretog onsdag aften en ransagning af en lejlighed i Brabrand på baggrund af en mistanke om, at der var ulovligt fyrværkeri på stedet. I lejligheden fandt politiet fyrværkeri i mængder langt over det tilladte. 

Samlet set var der omkring 16 kilo NEM (Netto Eksplosivstof Mængde), og da man ikke må opbevare mere end fem kilo på ét sted, blev lejlighedens ejer sigtet, og fyrværkeriet beslaglagt. Blandt de mange kilo fyrværkeri lå der også 120 stykker ulovligt knaldfyrværkeri fra Polen. 

Sagen er nu ved at blive undersøgt nærmere, og der kan muligvis komme flere sigtelser. 

**

 

Bilist kørte påvirket i stjålet bil

En patrulje fattede onsdag omkring kl. 11.00 mistanke til en bilist, der kørte på Paderup Boulevard i Randers SØ. De foretog et tjek af nummerpladen, og da det viste sig, at bilen var meldt stjålet, gjorde de ved Randers Storcenter tegn til, at bilisten skulle standse. 

I stedet for at stoppe satte bilisten farten op og kørte rundt om storcentret, inden han satte bilen, sprang ud og forsøgte at løbe ind i centret. Da døren var låst, kom han dog ikke videre, og han blev hurtigt anholdt. 

Den 28-årige mand erkendte med det samme, at han ikke havde kørekort, og at han både var påvirket af alkohol og narko. Derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret samt narko- og spritkørsel. 

På passagersædet sad en 30-årig kvinde, som endte med at få en sigtelse for tyveri. Det var nemlig hende, der havde lånt bilen af en bekendt og lovet, at han ville få den retur efter nogle få timer. Men det var 14 dage siden, og bilen var meldt stjålet, da den bekendte ikke kunne få fat i kvinden. 

Oven i sigtelsen for biltyveriet fik den 30-årige også en sigtelse for at overlade bilen til den 28-årige, der jo ikke havde noget kørekort. 

**

 

Brand i biler i Aarhus V

Østjyllands Politi fik onsdag kl. 19.27 en anmeldelse om, at der var brand i to biler på en p-plads ud for Frydenlunds Allé 61 i Aarhus V. Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, men den ene bil nåede at brænde helt ud, mens den anden fik kraftige brandskader. 

Det var umiddelbart ikke muligt at fastslå brandårsagen, men Østjyllands Politi mistænker, at branden er påsat og hører gerne fra vidner, der har set mistænkelige personer omkring p-pladsen onsdag aften. Oplysninger kan gives via tlf. 114. 

**

 

Fyrværkeri forårsagede skader i opgang

Østjyllands Politi fik onsdag kl. 20.32 en anmeldelse om, at nogen havde tændt et fyrværkeribatteri i en opgang på Gudrunsvej i Brabrand. Batteriet havde forårsaget sodskader på gulv og vægge og en del af loftet var ødelagt i opgangen. 

Patruljen, der kom til stedet, kunne i første omgang ikke finde gerningsmanden. Men sagen bliver nu efterforsket som hærværk. 

**

 

Kørte fast på træstub – sigtet for spritkørsel

En borger ringede natten til torsdag kl. 1.53 til politiet, da han så en bil, der var kørt fast på en træstub på en lille øde grusvej ved Vilstrupvej i Randers. En patrulje kørte til stedet for at undersøge episoden nærmere. 

De fik hurtigt øje på bilen, der stadig var tændt, men ikke kunne komme nogen vegne. Bag rattet sad en 28-årig mand, og da han så betjentene råbte han straks, at det ikke var ham, der havde kørt bilen. 

Den forklaring overbeviste dog ikke betjentene, og da en alkometertest viste, at han havde en for høj promille til at køre bil, blev han anholdt og sigtet for spritkørsel. 

** 

 

Færdsel

Onsdag kl. 8.46 skete der et færdselsuheld i krydset Byagervej/Fløjstrupvej i Beder. En 22-årig mandlig bilist og en 53-årig mandlig bilist stødte sammen i krydset. Ingen af parterne kom umiddelbart noget til. 

Onsdag kl. 13.32 skete der et færdselsuheld i krydset Carl Blochs Gade/Søren Frichs Vej i Aarhus C. En 34-årig mandlig bilist kørte op bag i en bil ført af en 46-årig mand. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. 

Onsdag kl. 16.12 skete der et færdselsuheld på Tilst Skolevej i Tilst. En 45-årig mandlig bilist kørte op bag i en bil ført af en 38-årig kvinde, som blev skubbet ind i en bil med en 42-årig kvinde bag rattet. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 45-årige blev sigtet for ikke at holde nok afstand til den forankørende. 

Onsdag kl. 16.26 blev en 28-årig mandlig bilist standset på Lollandsgade i Aarhus C og sigtet for at køre uden sele og uden førerret. Da han flere gange er standset uden kørekort, blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation. 

Onsdag kl. 18.43 blev en 22-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Århusvej i Randers SV. 

Natten til torsdag kl. 2.43 skete der et færdselsuheld i krydset Jernaldervej/Åby Ringvej i Hasle. En 20-årig mand mistede kontrollen over sin bil og ramte ind i en lygtepæl. Han kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt 12 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Vinterslevvej i Vinterslev ved Hadsten begået mellem mandag d. 21/12 kl. 16.00 og onsdag d. 30/12 kl. 11.20
På Olaf Rudes Vej i Højbjerg begået mellem søndag d. 27/12 kl. 11.45 og onsdag d. 30/12 kl. 9.45
På Saltholmsgade i Aarhus C begået mellem tirsdag d. 29/12 kl. 9.00 og onsdag d. 30/12 kl. 12.30
På Lauritshøj i Skødstrup begået mellem torsdag d. 24/12 kl. 12.00 og onsdag d. 30/12 kl. 14.50
På Haugesundvej i Aarhus N begået onsdag d. 11/11 kl. 7.30
På Volden i Aarhus C begået onsdag d. 30/12 kl. 16.55
På Ranunkelvej i Sabro begået onsdag d. 30/12 mellem kl. 7.30 og kl. 17.30
På Hjulmagervej i Randers NV begået onsdag d. 30/12 mellem kl. 11.30 og kl. 19.10
På Klokkerfaldet i Hasle begået onsdag d. 30/12 kl. 21.19
På Glænovænget i Tilst begået onsdag d. 30/12 mellem kl. 16.45 og kl. 21.50
På Hobrovej i Randers NV begået onsdag d. 30/12 mellem kl. 18.45 og kl. 22.45
På Femkløvervej i Randers NV begået torsdag d. 30/12 kl. 3.30
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

15. maj 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 15. maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds

14. maj 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 14. maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

13. maj 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 13. maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.