Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

13. maj 2025 13:22

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 13. maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.00

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 11.00 en 23-årig mand fra Rumænien i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Den 23-årige blev anholdt mandag aften kl. 19.18, efter at være blevet tilbageholdt af vagterne i et stormagasin. En ekspedient i magasinet havde lagt mærke til, at den 23-årige lagde flere mærkevare-trøjer ned i en medbragt pose, og kontaktede derfor vagten. Da vagten ville tage kontakt til den 23-årige, forsøgte manden at løbe sin vej og smed på vejen ud en russerpose med adskillige trøjer stjålet fra butikken, før han til sidst blev tilbageholdt af vagten.

Den 23-årige er sigtet for overtrædelse af et indrejseforbud, som han blev idømt tidligere på året.
Anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning i medfør af udlændingeloven.


**

 

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 13.00

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 13.00 en 63-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Den 63-årig er sigtet for i alt seks tilfælde af indbrud i butikker og virksomheder i det centrale Aarhus.

Østjyllands Politi modtog kl. 01.51 anmeldelse fra naboen til en frisørsalon i Ryesgade i Aarhus C. Naboen var blevet vækket ved lyden af noget, der blev knust, og havde set en mand i færd med at knuse en rude i butikken. Indbrudstyven var desværre allerede væk, da politiet få minutter efter ankom til stedet, men naboen kunne give en god og præcis beskrivelse.

Bevæbnet med signalementet runderede flere patruljer i midtbyen for at finde manden. Klokken 02.35 traf de på Vesterbro Torv den 63-årige mand, som passede nøje på beskrivelsen fra indbruddet, og han blev anholdt og taget med på politistationen.

Signalementet af den 63-årig passede desuden på videooptagelser fra to øvrige indbrud begået i Aarhus C natten til tirsdag. På baggrund af blandt andet DNA-match er den 63-årige også sigtet for flere tidligere indbrud i forretninger og virksomheder, og anklagemyndigheden begærer den 63-årige varetægtsfængslet.


**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Trankær Mosevej i Tranbjerg begået mellem fredag d. 9/5 kl. 20.00 og lørdag d. 10/5 kl. 08.00
  • På Mykenevej i Hårup ved Hjortshøj begået mandag d. 12/5 mellem kl. 06.45 og kl. 14.30
  • På Andkærvej i Søby ved Trustrup begået mellem søndag d. 11/5 kl. 23.00 og mandag d. 12/5 kl. 16.30
  • På True Byvej i Tilst begået mellem torsdag d. 1/5 kl. 12.00 og mandag d. 12/5 kl. 19.15
  • På Adonisvej i Paderup ved Randers begået mandag d. 12/5 mellem kl. 14.30 og kl. 23.28

 


Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

2. juni 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 2. juni 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

1. juni 2025

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi Søndag d. 1. juni 2025

Uddrag af døgnets hændelser

31. maj 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands politi uddrag af døgnrapporten 31 maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds