Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

13. marts 2024 12:39

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 13. marts 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikres

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi onsdag den 13. marts 2024

 

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

**

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus og Retten i Randers

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 13.00 en 45-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Den 45-årige mand er sigtet for at have begået tyveri fra et skur i det sydlige Aarhus.

En anmelder oplyste tirsdag kl. 23.20 telefonisk til politiet, at han var blevet opmærksom på en mistænkelig person, som luskede rundt i en have og lyste med en lommelygte. Gerningsmanden fik øje på anmelderen og løb herefter fra stedet.

Der blev sendt flere politipatruljer til stedet, og kort efter lykkedes det for en hundepatrulje, at anholde en person svarende til det signalement som anmelderen havde oplyst.

Grundet det forestående grundlovsforhør har Østjyllands Politi pt. ikke yderligere kommentarer til sagen.

**

17-årig rettede henvendelse på skadestuen med knivstik i ryggen

Østjyllands politi fik tirsdag aften kl. 21.14 en anmeldelse om, at en 17årig dreng havde henvendt sig på skadestuen i Skejby, da han umiddelbart forinden var blevet stukket med en kniv i ryggen i nærheden af Fredens Moske på Edwin Rahrs vej i 8220 Brabrand. Den forurettedes skader var ikke livstruende. Politiets efterforskning førte samme aften til tilbageholdelse af en mistænkt 14årig dreng, som blev taget med på politigården i Århus og afhørt til sagen, hvor også værger og sociale myndigheder blev involveret. Sagens parter har formentlig et forudgående kendskab til hinanden, og det er ikke politiets vurdering, at hændelsen er banderelateret eller religiøst motiveret.

Vidner, som kan bidrage med oplysninger i sagen, bedes henvende sig på tlf. 114.

Østjyllands politi har for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen.

**

Færdsel

Tirsdag kl. 15.01 blev en 34-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Nordjyske Motorvej ved Purhus.

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

På Spurvevej i Hammel begået mellem søndag d. 10/03 kl. 14.00 til tirsdag d. 12/03 kl. 16.40.

På Randersvej i Mørke begået tirsdag d. 12/03 mellem kl. 08.15 og kl. 16.00.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

24. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

23. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 23. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

22. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 22. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.