Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

16. april 2024 12:52

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 16. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 12.00

Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 12.00 en 47-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for at have overtrådt sin pålagte opholds- og meldepligt på Udrejscenter Kærshovedgård i Ikast.

Den 47-årige mand blev anholdt mandag aften kl. 21.40 på en parkeringsplads i Aarhus C, hvor han blev truffet af en patrulje fra Østjyllands Politi i forbindelse med, at han var efterlyst for sin manglende overholdelse af opholds- og meldepligten.

Anklagemyndigheden anmoder om varetægtsfængsling af den 47-årige mand i forbindelse med fremstillingen i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, og Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.

**

Opmærksom nabo hjalp med at afvise falsk bankbud

Tidligt mandag eftermiddag omkring kl. 12.27 modtog en 73-årig kvinde et opkald fra et en ukendt mand, der udgav sig for at være fra Danske Bank.

Ifølge anmeldelsen havde manden oplyst i telefonen til kvinden, at han ville sende en kollega til hendes adresse i Skejby for at hjælpe hende med at få et nyt dankort for at undgå formodet misbrug og svindel af det gamle kort.

Opkaldet fik dog den 73-årige til at rette henvendelse til sin nabo, da det virkede mistænkeligt. Kort tid efter ankom en ukendt person til stedet, hvorefter den opmærksomme nabo bad vedkommende om at forsvinde fra stedet, mens opkaldet med den ukendte person i telefonen blev afbrudt.

Østjyllands Politi takker den opmærksomme nabo og den 73-årige kvinde for at have udvist sund skepsis i forbindelse med opkaldet og henvendelsen fra de formodede falske bankbude.

Den ukendte mand var ikke inde på adressen og forlod stedet uden held til at få udleveret noget fra kvinden.

Tag en snak med dine ældre familiemedlemmer og bekendte om, at de aldrig skal udlevere deres personlige oplysninger og adgangskoder, kontanter, dankort eller øvrige værdigenstande til fremmede. Ingen offentlige myndigheder vil kontakte dig på den måde, som de falske bankbude gør.

Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere i relation til andre lignende anmeldelser om falske bankbude.

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

 

  • På Skovfaldet i Aarhus N begået mellem torsdag d. 4/4 kl. 16.00 og fredag d. 5/4 kl. 06.00
  • På Strandhøjen i Ebeltoft begået mellem torsdag d. 11/4 kl. 14.00 og mandag d. 15/4 kl. 10.00
  • På Frejasvej i Randers NV begået mandag d. 15/4 mellem kl. 08.00 og kl. 14.45
  • På Jagtvej i Højbjerg begået mandag d. 15/4 mellem kl. 09.45 og kl. 16.05
  • På Rudolph Wulffs Gade i Aarhus C begået mandag d. 15/4 mellem kl. 10.30 og kl. 15.30
  • På Bisgaardsvej i Odder begået mandag d. 15/4 kl. 18.38

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

29. april 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 29. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

27. april 2024

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi

Uddrag af døgnrapporten fra fredag d. 260424 kl. 0700 til lørdag d. 270424 kl. 0700

26. april 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 26. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.