Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

17. august 2022 11:27

Østjyllands Politi: Uddrag af døgnrapporten 17. august 2022

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte fremstillinger i grundlovsforhør.

**

 

Mand uden kørekort stak af fra politiet

En 19-årig mandlig bilist forsøgte natten til onsdag kl. 02.04 at stikke af fra politiet, da han blev standset på Rymarken i Aarhus V. Den 19-årige holdt i første omgang ind på en parkeringsplads, men løb herefter fra stedet. En hundepatrulje blev hurtigt tilkaldt og ledte efter hans spor i området. De fandt kort fra bilen en peberspray, som var smidt på flugtruten, men i første omgang ikke manden.

Klokken 02.51 kom den 19-årige dog tilbage til sin bil, som stadig holdt hvor han var løbet fra den. Her blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven. Det viste sig desuden, at den 19-årige mand ikke havde erhvervet kørekort, og han blev derfor også sigtet for kørsel uden førerret.


**

 

Brand i bil i Brabrand 

Politi og brand kørte tirsdag kl. 23.41 til Gudrunsvej i Brabrand, hvor der var anmeldelse om brand i en bil. Da politiet ankom til stedet, var der høje flammer ud fra bilen og kraftig røg. Brandvæsenet påbegyndte kort herefter slukning. Bilen udbrændte, men der var ikke umiddelbart skade på andre ting.

Østjyllands Politi mistænker, at branden er påsat, men skal nu undersøge, hvad der var årsag til branden.

Vidner på stedet fortalte, at de kort før havde set to unge mænd i mørkt tøj kaste noget ind i bilen. Politiet hører gerne fra andre, der kan have oplysninger omkring branden eller de to mænd, på tlf. 114.



**

 

Standset på cykel med narko i mavetaske

En patrulje fra Østjyllands Politi tog tirsdag kl. 18.25 kontakt til en 21-årig mand på en elcykel i krydset mellem Mariagervej og Solsikkevej i Randers. Den 21-årige virkede meget nervøs og lugtede af hash. I den 21-åriges mavetaske fandt betjentene flere salgsposer med hash samt et kontant beløb. Den 21-årige blev anholdt og sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.


**

 

Mindre mængde narko i bil

Under almindelig patrulje blev to betjente fra Østjyllands Politi tirsdag aften kl. 19.26 opmærksomme på en bil, der holdt parkeret ud for Rydevænget i Aarhus V. I bilen sad to mænd på hhv. 18 og 19 år, og sa betjentene nærmede sig bilen, smed føreren en joint ud af vinduet. Ved nærmere visitation af bilen fandt de desuden en mindre mængde skunk. Begge mænd blev derfor sigtet for besiddelse af narko.


**

 

Mænd havde hashplanter i haven

Specialpatruljen fra Østjyllands Politi aflagde tirsdag kl. 10.45 et besøg på en adresse i Egå. I husets baghave fandt betjentene flere hashplanter, ligesom de i huset fandt flere pakker narko og en skarp patron.

Den 69-årige mand, som boede på stedet, blev sigtet for besiddelse af narko og for overtrædelse af våbenloven ligesom en 60-årig mand, som boede til leje på adressen, blev sigtet for narkobesiddelse.


**

Færdsel


Tirsdag kl. 08.40 skete der et færdselsuheld på Viby Ringvej ved Åbyhøj, da en 26-årig mandlig bilist påkørte en forankørende 29-årig mandlig bilist, som derved blev skubbet frem i en 35-årig mandlig bilist. Ingen kom umiddelbart til skade ved uheldet.

En 25-årig mandlig bilist blev tirsdag kl. 10.00 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Nørre Boulevard i Randers. Den 25-årige blev desuden sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han tidligere er frakendt førerretten.

En 25-årig mandlig bilist blev tirsdag kl. 11.20 anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset på Århusvej i Ring ved Auning. Den 25-årige var tidligere frakendt førerretten og blev målt til at køre 155 km/t i en 80 km zone, og han blev derfor også sigtet for hastighedsovertrædelse og for kørsel uden førerret.

En 25-årig mandlig bilist fik tirsdag kl. 13.02 konfiskeret sin bil, da han blev standset af en patrulje på Gartnerparken i Trige. Den 25-årige var tidligere frakendt førerretten, og da han nu havde tre sigtelser for kørsel i frakendelsestiden, blev hans bil konfiskeret.


**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds:

På Gudrunsvej i Brabrand begået tirsdag den 16/8 mellem kl. 07.30 og kl. 09.00
På Havnegade i Aarhus begået mellem lørdag den 13/8 kl. 00.00 og mandag den 15/8 kl. 00.00
På Bushøjvænget i Højbjerg begået tirsdag den 16/8 mellem kl. 12.00 og 14.05



Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

Flere døgnrapporter

29. september 2022

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 29. september 2022

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

28. september 2022

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: Uddrag af døgnrapporten 28. september 2022

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

27. september 2022

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: Uddrag af døgnrapporten 27. september 2022

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Forslag