Østjyllands politi: uddrag af døgnrapporten 17. november 2024.
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 08.30.
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller søndag kl. 08.30 en 29-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.
Pågældende er sigtet for røveri i to forskellige butikker i Aarhus C, som blev begået i løbet af formiddagen lørdag d. 16. november.
Den 29-årige blev kort efter det seneste forhold anholdt ved Banegården i Aarhus C af en politipatrulje.
**
Bygningsbrand i Rønde
Søndag d. 17. november kl. 0529 modtog Østjyllands Politi anmeldelse om brand på Bjerg-Thomsens Vej i Rønde.
Branden som er opstået på pt. ukendt vis, beskadigede både ejendommen og et køretøj, som ligeledes var parkeret på stedet.
Der skete ingen alvorlig personskade ifm. branden.
**
Hærværk mod personbil i Aarhus N.
Søndag d. 17. november kl. 0356 modtog Østjyllands Politi anmeldelse om igangværende hærværk på en personbil på Finsensgade i Aarhus N.
Østjyllands Politi sendte straks en patrulje til stedet, som kort efter ankomst til stedet, foretog anholdelse af en 27-årig mand og pågældende blev sigtet for hærværk.
Den anholdte blev efter endt afhøring løsladt og kan se frem til et erstatningskrav, som følge af de skader, som pågældende påførte personbilen.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt 5 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
På Brendstrupvej i Aarhus N, begået mellem d. 10/11 kl. 11:00 og d. 16/11 kl. 09:00
På Kælkebakken i Stevnstrup, begået mellem d. 15/11 kl. 00:00 og d. 16/11 kl. 19:25
På Solbærhaven i Lystrup, begået d. 16/11 mellem kl. 16:15 og kl. 23:15
På Godfred Hansens Vej i Aarhus N, begået mellem d. 16/11 kl. 12:00 og d. 17/11 kl. 01:00
På Lærkevej i Risskov, begået mellem d. 15/11 kl. 15:00 og d. 16/11 kl. 15:05
Vagtchef Peter Ekkelund Andersen, politikommissær.
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877