Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

22. juli 2025 08:38

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 22. juli 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

 

 

**

 

Nej - det er IKKE fra banken

Svindlere, der udgiver dig for at være fra banken, har endnu engang været på spil i det østjyske.

Mandag omkring kl. 12.30 blev en 89-årig kvinde fra Odder kontaktet telefonisk af en mand, der påstod at være bankmedarbejder. Manden i telefonen fortalte, at der var en uretmæssig transaktion på vej til kvinden fra udlandet, men forsikrede hende om, at han nok skulle hjælpe. På den måde fik han narret kvinden til at lægge dankort og kontanter i en kuvert, som kort efter blev hentet af et 'bankbud' på kvindens adresse.

Ganske kort efter blev en 68-årig kvinde fra Odder ringet op med præcis samme historie om penge, der var på vej fra en udenlandsk konto. Kvinden udleverede sit dankort til et bud fra banken, som ankom på hendes bopæl kort efter hun havde lagt på i telefonen. På begge kvinders konti blev der efterfølgende hævet kontante beløb, og der er naturligvis tale om svindlere.

Banken vil aldrig ringe og bede om koder, kort eller kontanter, og de sender ikke bude ud efter kort eller kontanter. Svindlerne narrer folk ved at skabe en falsk følelse af utryghed og behov for hjælp. Gør gerne dine ældre familiemedlemmer opmræksomme på denne type svindel, og på hvordan de kan spotte den.

  • Husk sund skepsis: Vær mistænksom, hvis du får uopfordrede opkald fra banken. Beder de dig udlevere kort, kontanter eller koder, så afslut opkaldet og ring direkte til din bank via det officielle nummer.

  • Lad dig ikke presse: Svindlerne vil ofte forsøge at få dig til at træffe hurtige beslutninger ved at lægge pres på dig. Din bank vil aldrig bede dig om at handle på en måde. Tag dig tid og rådfør dig med nogen, du stoler på.

  • Banken kommer aldrig hjem til dig: Banken vil aldrig vil sende en medarbjeder hjem til dig for at hente hverken kort eller kontanter eller andet. Hvis du bliver tilbudt dét, er der tale om svindel.

  • Anmeld mistænkelig adfærd: Hvis du, eller en du kender, bliver kontaktet af falske bankbude, så meld det til politiet med det samme via 112.

 

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt otte indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Sabro Skovvej i Sabro begået mandag d. 21/7 kl. 01.42
  • På Hjelmensgade i Aarhus begået mandag d. 21/7 k. 02.12
  • På Randersvej i Spørring begået mellem torsdag d. 17/7 kl. 14.00 og mandag d. 21/7 kl. 09.00
  • På Kildevældet i Randers begået mellem fredag d. 18/7 kl. 13.00 og søndag d. 20/7 kl. 23.00
  • På Rughaven i Thorsager begået mellem fredag d. 18/7 kl. 11.00 og søndag d. 27/7 kl. 11.00
  • På Lindevej i Viby J begået mellem lørdag d. 12/7 kl. 04.00 og mandag d. 21/7 kl. 10.00
  • På Rughaven i Thorsager begået mellem torsdag d. 17/7 kl. 12.00 og mandag d. 21/7 kl. 14.45
  • På Bækengen i Randers begået mellem fredag d. 11/7 kl. 17.00 og mandag d. 21/7 kl. 22.00

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

18. august 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 18. august 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

17. august 2025

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi

Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra lørdag den 16. august kl. 0700 til søndag den 17. august kl. 0700

16. august 2025

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi

Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra fredag d. 15. august kl. 0700 tl lørdag d. 16. august kl. 0700.