Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

25. oktober 2025 11:29

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 25. oktober 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte fremstillinger i grundlovsforhør.

 

***

 

3 bilister kan se frem imod en bøde og en frakendelse af kørekortet

I løbet af det sidste døgn har Østjyllands Politi standset tre bilister, som er blevet anholdt og sigtet for henholdsvis spirituskørsel og kørsel med euforiserende stoffer i blodet.

 

Fredag kl. 18.00 blev en patrulje opmærksom på føreren af en personbil i Toldbodgade i Randers. Patruljen bragte køretøjet til standsning. Herunder opstod der mistanke til, at føreren var påvirket af euforiserende stoffer. En narkometertest viste, at bilisten var påvirket.

 

Lørdag kl. 01.56 bragte en patrulje føreren af en VW Passat til standsning på Bronzealdervej i Aarhus Vest. En narkometertest viste, at manden var påvirket af euforiserende stoffer.

 

Lørdag kl. 02.30 blev en mandlig bilist bragt til standsning af en patrulje på Vesterbor Torv i Aarhus. En udåndingsprøve viste, at han var påvirket af alkohol over de tilladte 0,5 promille.

 

I alle tilfælde blev bilisten anholdt og sigtet for forholdet. En blodprøve blev udtaget – og resultatet af denne skal nu endelig klarlægge i hvilket omfang bilisterne var påvirkede.

 

Straffen for kørsel med euforiserende stoffer i blodet er frakendelse af kørekortet i 3 år samt en indkomstbaseret bøde.

 

Straffen for kørsel med alkohol i blodet er afhængig af promillen. Fra 0,5 til 1,2 promille er straffen en betinget frakendelse af kørekortet. Kører man med en promille på 1,2 til 2,0 frakendes man kørekortet i 3 år. Køre man med en promille over 2,0 frakendes man kørekortet i 3 år ligesom køretøjet kan blive konfiskeret. I alle tilfælde modtager man ud over frakendelsen en indkomstbaseret bøde.

 

***

 

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds

 

På Spicavej i Højbjerg begået den 25/10 kl. 00.08

 

På Havkærvænget i Tilst begået den 24/10 mellem kl. 09.30 og kl. 11.45

 

På Doris Kæraas Gade i Risskov begået den 25/10 kl. 00.07

 

På Solhøjvej i Hornslet begået den 24/10 kl. 09.43

 

 

Vagtchef

Dion  Emdal

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

24. oktober 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. oktober 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

23. oktober 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 23. oktober 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

22. oktober 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 22. oktober 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.