Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

27. maj 2020 12:47

48 trafikanter sigtet efter Kalø-kontrol

Østjyllands Politis færdselsafdeling gennemførte tirsdag eftermiddag og aften en færdselsindsats på Djursland i forbindelse med ”Kalø-træffet”, hvor mange bilister og motorcyklister mødes.

Færdselsbetjent

Foto: Lars Aarø

Flere borgere har henvendt sig til politiet, fordi de er bekymret over, at der bliver kørt hurtigt og hasarderet til og fra træffet på Kalø. Tirsdagens kontrol bekræftede politiet i, at den bekymring er helt reel. 

48 bilister og motorcyklister blev sigtet. Langt de fleste af dem for at køre for stærkt, men også for ulovlige overhalinger, kørsel uden førerret og for at køre med mobilen i hånden. Betjentene uddelte en lang række klip, og 14 trafikanter kørte så stærkt, at de står til en betinget frakendelse af kørekortet. 

En af dem var en bilist, der på Grenåvej i Egå nåede op på 158 km/t, hvor den tilladte hastighed er 80 km/t.  Men han var langt fra den eneste, der havde problemer med at holde sig til færdselsreglerne på strækningen. Syv andre bilister blev inden for en time målt til at køre alt for stærkt samme sted.  

 

Motorcyklist på baghjul

På Djurslandsmotorvejen kørte en bilist 174 km/t, inden han drejede fra ved Skødstrup og fortsatte med 132 km/t, inden en civil motorcykelbetjent fik standset ham. 

Det var også en civil motorcykelbetjent, der fik fat i en motorcyklist, som viste sig frem ved at køre rundt på baghjulet, overhale over en spærrelinje og køre 128 km/t på landevejen. 

”Det er stærkt bekymrende, at så mange bilister og motorcyklister blæser på færdselsreglerne og udsætter dem selv og andre trafikanter for fare ved at køre så hensynsløst og hasarderet. Det er ikke alle, vi standser, der har forbindelse med træffet ved Kalø, men der er ikke tvivl om, at det er en del af årsagen til, at vi kan skrive så mange sager i løbet af en tirsdag aften, ” siger politikommissær Amrik Chadha. 

Østjyllands Politi har igennem længere tid foretaget kontroller i forbindelse med Kalø-træffet, og også i den kommende vil der være færdselsindsatser til tirsdagstræffene. 

 

Resultater af tirsdagens færdselsindsats

20 kørte for stærkt på landevejen – fem til betinget frakendelse + 13 klip + to bøder
6 kørte for stærkt på motortrafikvejen – tre til betinget frakendelse og tre klip
9 kørte for stærkt på motorvejen – seks til betinget frakendelse og tre klip
2 overhalinger over spærrelinje til klip
2 sager om tætkørsel. Beregninger skal vise om sagerne udløser klip
1 overtrådte sin vigepligt og fik et klip
3 kørte uden førerret til mc/bil
7 kørte med mobiltelefonen i hånden – alle fik klip
2 havde ikke sele på

I alt 48 sigtede. 

 

Pressekontakt

Politikommissær Amrik Chadha, tlf. 2269 1169

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

25. april 2024

Østjyllands Politi

Kvalificeret brandstiftelse gav flere års fængsel

Retten i Randers har torsdag idømt en 17-årig ung mand tre års fængsel for i oktober sidste år at have sat ild til en ejendom på Vissingvej i Hadsten. Brandstiftelsen medførte overhængende fare for andre personer, da de måtte forlade stedet, mens bygningen nedbrændte.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Skole evakueret efter bombetrussel – 16-årig anholdt

Elever og lærere på Elsted Skole i Lystrup blev omkring tirsdag middag evakueret til Lystrup Idrætscenter på grund af en telefonisk bombetrussel rettet mod skolen. Evakueringen foregik stille og roligt, og alle var hurtigt ude fra skolen.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for at stjæle tasker fra ældre borgere

Retten i Aarhus har tirsdag idømt en 42-årig mand og en 34-årig kvinde fængsel for at have begået en lang række tasketyverier og røverier mod ældre kvinder. Overfaldene fandt sted i efteråret 2023 i flere forskellige aarhusianske bydele.