Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

10. september 2021 09:42

20-årig mand sigtet for blufærdighedskrænkelser i Trige

Østjyllands Politi anholdt torsdag aften en 20-årig mand fra Randers, som sigtes for at have blufærdighedskrænket flere unge kvinder i Trige gennem de sidste to uger.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Han fremstilles fredag i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. 

Den 20-årige mødte omkring kl. 21.00 op på politistationen i Aarhus C, hvor han fortalte, at det var ham, som var på de billeder, politiet har offentliggjort i sagen. 

Han blev straks anholdt og sigtet for otte forskellige forhold. 

 

Sag med høj prioritet

”Vi er meget tilfredse med, at vi nu har anholdt den formodede gerningsmand, som har skabt meget stor utryghed i området. Det er en sag, der har haft høj prioritet, og vi har efterforsket den intenst og løbende haft patruljer derude. Jeg vil gerne takke borgerne for at have bidraget både med tip og med de massive delinger af de billeder, vi offentliggjorde i sagen”, siger politiinspektør Brian Voss Olsen. 

Den 20-årige fremstilles nu i grundlovsforhør, og det vil så være op til retten, hvor vidt han skal varetægtsfængsles i sagen. 

Østjyllands Politi tweeter ud, så snart tidspunktet for grundlovsforhøret er fastsat. 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

2. december 2025

Østjyllands Politi

Stor tryghed og høj tillid til politiet i Østjylland

Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse for 2024 viser, at trygheden fortsat er meget høj i Østjylland, og at tilliden til politiet er stor hos østjyderne.

28. november 2025

Østjyllands Politi

Fire mænd idømt samlet 34-års fængsel i drabssag

Ved Retten i Aarhus er fire mænd i alderen 18-28 år fredag blevet idømt henholdsvis 6, 8, 8 og 12 års fængsel for i december sidste år at have overfaldet og slået en 19-årig ung mand ihjel. Episoden fandt sted på Reginehøjvej i Aarhus N, hvor den 19-årige blev udsat for flere knivstik, hvorved han efterfølgende afgik ved døden.

12. november 2025

Østjyllands Politi

Stor stigning i antallet af indbrud - Østjyllands Politi øger indsatsen

Henover de seneste ugers tid har Østjyllands Politi oplevet en stor stigning i antallet af anmeldte indbrud fordelt rundt omkring i hele politikredsen. Politiet skærper derfor sin opmærksomhed på området for at få nedbragt antallet af indbrud og beder samtidig om borgernes hjælp.