Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

31. december 2024 09:57

Beslag af stor mængde ulovligt opbevaret fyrværkeri

Østjyllands Politi har beslaglagt et stort lager af ulovligt opbevaret fyrværkeri fra en adresse i Åbyhøj, og en 21-årig mand er sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Østjyllands Politi henvendte sig mandag kl. 16.45 på en adresse i Åbyhøj på baggrund af et tip om et mistænkeligt forhold på adressen. Dette førte til et fund af adskillige kasser med diverse fyrværkeri - i alt ca. 3000 kg.

Størstedelen var almindeligt konsumfyrværkeri, der var tiltænkt lovligt salg, mens en mindre mængde var ulovlige kanonslag.

En 21-årig mand, som var ejer på den pågældende adresse, havde tilladelse til fyrværkerisalg på to adresser i andre postnumre, men ingen tilladelse til hverken salg fra eller opbevaring af den store mængde fyrværkeri på stedet. Fyrværkeriet skønnedes desuden ikke forsvarligt opbevaret.

Den 21-årige blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven, og fyrværkeriet blev beslaglagt.

De foreløbige tekniske undersøgelser tyder på, at det ulovligt opbevarede fyrværkeri samlet indeholder en netto eksplosivmængde (NEM) på knap 400 kg. rent krudt.

'Der er tale om et ganske stort beslag af ulovligt opbevaret fyrværkeri, som vi har meget stort fokus på i disse uger. Fyrværkeri, som ikke er opbevaret lovligt, kan være til fare for nabolaget, og derfor er jeg glad for, at vi har fået det væk fra adressen i Åbyhøj. Sagen er en god anledning til endnu engang at opfordre til at tage reglerne omkring fyrværkeri alvorligt,' siger politikommissær Per Bennekov.

Østjyllands Politi understreger vigtigheden af at købe fyrværkeri fra godkendte forhandlere og opfordrerer alle til at følge de gældende regler og retningslinjer for anvendelse af fyrværkeri, så vi sikrer en tryggere og mere sikker nytårsaften for alle.

Er du bekendt med ulovligt salg af fyrværkeri, opfordrer vi til at kontakte politiet på tlf. 114 med oplysningerne.

 


Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

17. april 2026

Østjyllands Politi

Seks mænd idømt fængsel for at videreføre forbudt forening

Ved Retten i Aarhus er seks mænd i alderen 25 til 48 år fredag blevet idømt hver især 40 dages fængsel for i maj 2024 at have deltaget i videreførelsen af Bandidos MC i Danmark, selvom foreningen på daværende tidspunkt var blevet foreløbigt forbudt. En person blev frifundet og yderligere én person får sin sag afgjort på et senere tidspunkt, da han ikke mødte ikke op i retten.

13. april 2026

Østjyllands Politi

Ko søger ejer

Vi søger ejeren til en kviekavl af racen Skotsk Højlandskvæg, som går rundt i et område omkring Hørslevvej i Harlev J.

27. marts 2026

Østjyllands Politi

To drenge idømt fængsel for knivoverfald på gymnasium

To 16-årige drenge er fredag blevet idømt hver ni måneders fængsel i forbindelse med et overfald på en 17-årig dreng i december sidste år. Overfaldet fandt sted på et gymnasium i Tilst. Den ene af drengene blev i forbindelse med retssagen også kendt skyldig i en episode vedrørende trusler med kniv på en ungdomsuddannelse i det nordlige Aarhus.