Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

4. juli 2019 12:51

Pistol gemt under flise: 35-årig idømt flere års fængsel

Den 11. februar i år fandt politiet en skarpladt pistol gemt under en flise på Rydevænget i Aarhus V. Nu er en 35-årig mand fra området blevet idømt fængsel i to år og ni måneder, efter at hans DNA blev fundet på våbnet.

Retten i Aarhus fra vejen forfra

Foto: Østjyllands Politi

Det var i forbindelse med politiets massive tilstedeværelse i Aarhus V, og efterforskningen af den verserende bandekonflikt, at nogle betjente fandt frem til den gemte pistol. 

Da resultaterne af de tekniske undersøgelser kom i marts, stod det klart, at den 35-årige havde haft fat i pistolen, og han blev derfor kort efter anholdt og varetægtsfængslet. I retten blev han dømt for at have været i besiddelse af et skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

 

Den 35-årige erkendte, at han havde haft fingre i pistolen i en lejlighed, men at han ikke havde været udenfor med den, og at det ikke var ham, der havde gemt den under flisen. 

Udover våbenbesiddelsen blev han dømt for to indbrud begået i Mårslet og Aarhus, for brud på knivloven og for en række færdselsforseelser. 

”At besidde en pistol med ammunition under særligt skærpende omstændigheder er en alvorlig sag, og det viser rettens dom også. Jeg er tilfreds med, at politiets stærke beviser førte til en hurtig og lang dom, ” siger senioranklager ved Østjyllands Politi, Rasmus Gyldenløve. 

I anklageskriftet stod den 35-årige også tiltalt for at være bandemedlem, hvilket kunne have udløst en fordobling af fængselsstraffen. Retten fandt det dog ikke bevist, at han var medlem af en bande. 

Den 35-årige modtog dommen og overgik straks til afsoning.  

 

Pressekontakt

Senioranklager Rasmus Gyldenløve, tlf. 3034 9536

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

20. januar 2025

Østjyllands Politi

To mænd anholdt i sag om knivoverfald i Viby J

På baggrund af en intensiv efterforskning i relation til et knivstikkeri på Skanderborgvej i Viby J har Østjyllands Politi mandag eftermiddag omkring kl. 15.00 foretaget anholdelser af to mænd på henholdsvis 18 og 25 år. De to mænd blev anholdt på en adresse i det vestlige Aarhus og vil forventeligt blive fremstillet i grundlovsforhør tirsdag.

20. januar 2025

Østjyllands Politi

26-årig mand i kritisk tilstand efter knivoverfald

Søndag aften blev en 26-årig mand overfaldet med flere knivstik af flere mænd i en kiosk på Skanderborgvej i Viby J. Østjyllands Politi er i fuld gang med efterforskningen for at finde frem til gerningsmændene.

8. januar 2025

Østjyllands Politi

Dømt for at lave og sælge AI-genereret seksuelt materiale med børn

En 29-årig mand fra Randers blev onsdag ved Retten i Randers idømt et år og tre måneders fængsel, heraf de 3 måneder ubetinget, for at have lavet og udbredt AI-genereret seksuelt materiale med børn. Det er første gang i Danmark, at en person bliver dømt for at lave og distribuere krænkende materiale med børn, som er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens.