Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

6. september 2022 08:06

Dømt for at sende bombetrusler til skole og retten

En 20-årig mand blev torsdag ved Retten i Aarhus idømt en behandlingsdom efter at være blevet kendt skyldig i at have sendt en række bombetrusler til sin skole og til domstolene.

Retten i Aarhus logo indgang

Foto: Østjyllands Politi

I retten blev han dømt for trusler og flere tilfælde af trusler mod personer i offentlig tjeneste. Blandt andet sendte han i januar i år flere gange bombetrusler til medarbejdere fra sin skole i Aarhus. 

I februar sendte han så trusler på mail til Retten i Aarhus, som han truede med at sprænge i luften. Den 20-årige meldte sig selv til politiet, og han endte med at blive anholdt og varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling. 

 

Også dømt for besiddelse af hash

Ud over truslerne blev den 20-årige også dømt for besiddelse af hash og for uberettiget at have brugt en klassekammerats login til skolens intranet. 

 

Dommen lød på ambulant psykiatrisk behandling med tilsyn af Kriminalforsorgen og med mulighed for indlæggelse. 

”Det er en trist sag, som mange personer er blevet berørte af, og med baggrund i de psykiatriske undersøgelser af den 20-årige er jeg tilfreds med, at han nu er blevet idømt behandling” siger anklagerfuldmægtig Henriette Laxy.

Den 20-årige modtog dommen. 

 

Pressekontakt

Anklagerfuldmægtig Henriette Laxy, tlf. 2382 7332

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

25. april 2024

Østjyllands Politi

Kvalificeret brandstiftelse gav flere års fængsel

Retten i Randers har torsdag idømt en 17-årig ung mand tre års fængsel for i oktober sidste år at have sat ild til en ejendom på Vissingvej i Hadsten. Brandstiftelsen medførte overhængende fare for andre personer, da de måtte forlade stedet, mens bygningen nedbrændte.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Skole evakueret efter bombetrussel – 16-årig anholdt

Elever og lærere på Elsted Skole i Lystrup blev omkring tirsdag middag evakueret til Lystrup Idrætscenter på grund af en telefonisk bombetrussel rettet mod skolen. Evakueringen foregik stille og roligt, og alle var hurtigt ude fra skolen.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for at stjæle tasker fra ældre borgere

Retten i Aarhus har tirsdag idømt en 42-årig mand og en 34-årig kvinde fængsel for at have begået en lang række tasketyverier og røverier mod ældre kvinder. Overfaldene fandt sted i efteråret 2023 i flere forskellige aarhusianske bydele.