Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

21. maj 2024 15:07

Idømt fængsel for digitale krænkelser af unge piger

Retten i Randers har idømt en 20-årig mand knap to års fængsel for en lang række forsøg på ulovlig tvang samt trusler og blufærdighedskrænkelse af piger og yngre kvinder. Forholdene fandt sted over internettet, primært på Snapchat, og den 20-årige blev desuden kendt skyldig i besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale.

Retten i Randers udefra skilt

Foto: Østjyllands Politi

En 20-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt et år og 10 måneders fængsel for i en årrække at have udsat flere forskellige piger og yngre kvinder for forskellige digitale krænkelser og trusler.

 

Via det sociale medie Snapchat har den 20-årige kontaktet de unge piger og forsøgt at true dem til at sende nøgenbilleder af sig selv til ham, hvis ikke de ønskede at få deres familiemedlemmer slået ihjel.

 

”Jeg er glad for, at den 20-årige mand nu er blevet kendt skyldig i sagen, da hans ubehageligheder og voldsomme retorik har gjort mange unge piger nervøse og usikre,” siger specialanklager Jesper Rubow fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

 

Erkendte og blev idømt fængselsstraf og krav om erstatning

Foruden de mange forhold vedr. forsøg på ulovlig tvang, trusler og blufærdighedskrænkelse af børn under 15 år, blev den 20-årige mand også kendt skyldig i vidnetrusler samt besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale i form af videoer af nøgne mindreårige piger på sin telefon.

 

”Nu får han en tiltrængt pause i fængslet, og når han bliver løsladt efter afsoning er det med et forbud mod at kontakte fremmede børn under 18 år, hvilket jeg også finder meget passende i den her sag,” siger specialanklager Jesper Rubow.

 

Foruden kontaktforbuddet, der er gældende på ubestemt tid, er den 20-årige også blevet dømt til at skulle betale knap 25.000 kroner i erstatning til nogle af de forurettede piger.

 

Sagen blev ført ved retten som tilståelsessag, hvor den 20-årige tilstod de mange forhold, der er blevet begået mod unge piger fordelt over hele landet. Den 20-årige er selv bosiddende i Favrskov Kommune.

 

Han har siddet varetægtsfængslet i sagen siden den 1. februar og udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen til landsretten.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

24. oktober 2025

Østjyllands Politi

Dømt for særlig farlig brandstiftelse

En 52-årig mand blev onsdag ved Retten i Aarhus idømt to et halvt års fængsel for grov brandstiftelse ved at have sat ild til et hus i Mårslet, mens beboerne lå og sov. Familien nåede uskadte ud, mens hele tagkonstruktionen udbrændte.

21. oktober 2025

Østjyllands Politi

50-årig mand anholdt: Sigtet for seksuelle overgreb mod to ældre kvinder og tjenestemisbrug

Østjyllands Politi har tirsdag formiddag foretaget anholdelse af en 50-årig mand på en adresse i det sydlige Aarhus. Manden er sigtet for to forhold af voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje begået mod to ældre kvinder på adresser i henholdsvis Herning og Norddjurs kommuner.

20. oktober 2025

Østjyllands Politi

Dømt for drab på retspsykiatrisk afdeling

En 47-årig mand blev mandag ved et retsmøde i Aarhus dømt for sidste år at have dræbt en 41-årig mandlig patient på den retspsykiatriske afdeling i Skejby, hvor han selv var under behandling. Dommen lød på anbringelse på ubestemt tid på Sikringsafdelingen i Slagelse.