Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

15. december 2020 13:46

Idømt halvandet års fængsel for narkohandel ved travbanen

Tirsdag blev en 41-årig mand fra Aarhus idømt halvandet års ubetinget fængsel for at have været med til at arrangere en handel med 50 kilo hash.

Retten i Aarhus fra vejen forfra

Foto: Østjyllands Politi

En handel, der gik galt, og ifølge politiets formodning har forbindelse til skuddrabet på en 25-årig mand. 

Den 41-årige var med til at etablere kontakt mellem sælgeren og køberen af de mange kilo hash, der har en værdi af over en million kroner. Fortjenesten for hans arbejde var sat til 100.000 kroner.  

Aftalen blev, at parterne, heriblandt den 41-årige, skulle mødes den 22. juli ved Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus, hvor stofferne skulle udleveres. 

Den 41-årige har aldrig været mistænkt for at have været medvirkende til selve drabet, men han kom hurtigt i efterforskernes søgelys i forhold til narkohandlen, og den 4. august blev han anholdt og senere varetægtsfængslet. 

 

Tilstod i retten

”Det var en tilståelsessag, hvor den 41-årige erkendte sin rolle i narkohandlen, og det har også haft indflydelse på dommen. Det er tilståelsen og effektivt politiarbejde, der gør, at han relativt hurtigt efter varetægtsfængslingen nu har fået sin dom, ” siger specialanklager Birgitte Ernst. 

Den 41-årig valgte ikke at anke dommen, som han modtog i Retten i Aarhus.

Fire andre mænd sidder p.t. varetægtsfængslet i sagen om narkohandlen. En mand sidder varetægtsfængslet for drabet på den 25-årige. 

Pressekontakt

Specialanklager Birgitte Ernst, tlf. 2977 9330

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2025

Østjyllands Politi

42-årig mand anholdt på anmodning af tysk politi

Østjyllands Politi har onsdag morgen kl. 8.20 på anmodning fra tysk politi anholdt en 42-årig mand. Anholdelsen blev foretaget ud for en adresse i Risskov, og indsatsen skete i tæt samarbejde med PET.

24. oktober 2025

Østjyllands Politi

Dømt for særlig farlig brandstiftelse

En 52-årig mand blev onsdag ved Retten i Aarhus idømt to et halvt års fængsel for grov brandstiftelse ved at have sat ild til et hus i Mårslet, mens beboerne lå og sov. Familien nåede uskadte ud, mens hele tagkonstruktionen udbrændte.

21. oktober 2025

Østjyllands Politi

50-årig mand anholdt: Sigtet for seksuelle overgreb mod to ældre kvinder og tjenestemisbrug

Østjyllands Politi har tirsdag formiddag foretaget anholdelse af en 50-årig mand på en adresse i det sydlige Aarhus. Manden er sigtet for to forhold af voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje begået mod to ældre kvinder på adresser i henholdsvis Herning og Norddjurs kommuner.