Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

19. september 2019 12:07

Litauere dømt for organiserede indbrud i cykelforretninger

Tre litauiske mænd er blevet idømt fængselsstraffe og udvisning af landet for indbrud og tyverier af dyre specialcykler til en værdi af ca. en million kroner.

Retten i Randers udefra forfra

Foto: Østjyllands Politi

Natten til mandag den 15. april kl. 04.18 gik alarmen i en cykelforretning på Viborgvej i Silkeborg, men da patruljen fra Midt- og Vestjyllands Politi kom frem, var indbrudstyvene væk og havde taget 13 dyre specialcykler med sig derfra.

Hvad indbrudstyvene ikke vidste var, at politiets særlige efterforskningsenhed, Særlig Efterforskning Vest, allerede var på sporet af dem. Efterforskerne havde nemlig i længere tid holdt øje med tyvene, der var mistænkt for at stå bag to lignende indbrud mod cykelforretninger på henholdsvis Messingvej i Randers den 25. februar og på Håndværkervej i Silkeborg den 25. marts.

 

Standset ved grænsen

Politiet havde en formodning om, at indbrudstyvene ville køre direkte mod grænsen, og den antagelse viste sig at holde stik. Kl. 06.07, under to timer efter alarmen gik i Silkeborg, blev der i en koordineret aktion mellem Midt- og Vestjyllands Politi, UKA (Udlændingekontrolafdelingen) og Særlig Efterforskning Vest, standset to biler ved grænseovergangen ved Sæd nær Tønder.

I bilerne sad tre litauiske mænd på 29, 38 og 42 år og i den ene af bilerne lå alle cyklerne fra indbruddet i Silkeborg. De tre mænd blev anholdt og sigtet for de tre indbrud fra 25. februar i Randers, 25. marts i Silkeborg og nattens indbrud i Silkeborg. De blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers og varetægtsfængslet.

 

Fængsel og udvisning

Onsdag blev der afsagt dom i sagen i Retten i Randers. Her blev den 29-årige mand dømt for alle tre indbrud og fik et år og ni måneders fængsel og blev udvist af landet for bestandig. De to andre blev dømt for to af indbruddene og fik hver især et år og fire måneders fængsel og blev begge udvist af landet med indrejseforbud i 12 år.

”Sagen er et resultat af et rigtigt godt efterforskningsarbejde på tværs af politikredsene. Jeg er tilfreds med dommen, der viser, at domstolene slår hårdt ned på indbrudskriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupperinger”, siger anklager ved Særlig Efterforskning Vest Signe Gråkjær.

De modtog alle tre dommen, som de skal afsone med det samme.

 

**

 

Pressekontakt

Anklager Signe Gråkjær, telefon 5076 3084

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

25. april 2024

Østjyllands Politi

Kvalificeret brandstiftelse gav flere års fængsel

Retten i Randers har torsdag idømt en 17-årig ung mand tre års fængsel for i oktober sidste år at have sat ild til en ejendom på Vissingvej i Hadsten. Brandstiftelsen medførte overhængende fare for andre personer, da de måtte forlade stedet, mens bygningen nedbrændte.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Skole evakueret efter bombetrussel – 16-årig anholdt

Elever og lærere på Elsted Skole i Lystrup blev omkring tirsdag middag evakueret til Lystrup Idrætscenter på grund af en telefonisk bombetrussel rettet mod skolen. Evakueringen foregik stille og roligt, og alle var hurtigt ude fra skolen.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for at stjæle tasker fra ældre borgere

Retten i Aarhus har tirsdag idømt en 42-årig mand og en 34-årig kvinde fængsel for at have begået en lang række tasketyverier og røverier mod ældre kvinder. Overfaldene fandt sted i efteråret 2023 i flere forskellige aarhusianske bydele.