Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

26. september 2019 08:51

54-årig mand idømt ubetinget fængsel for stalking af ekskone

En tidligere ustraffet 54-årig mand fra Aarhus-området skal nu afsone fire måneders fængsel, efter han i går ved Retten i Aarhus blev dømt for at have stalket sin ekskone ved at overtræde et tilhold mod hende mere end 1.500 gange.

Retten i Aarhus logo indgang

Foto: Østjyllands Politi

Manden blev dømt for adskillige gange at have sendt mails til kvinden, men også for at have sendt beskeder og billeder til parternes fælles mindreårige børn.

Manden fik den 3. januar 2019 et tilhold mod at kontakte sin ekskone. Allerede to uger senere overtrådte den 54-årige tilholdet mere end 80 gange på få dage. Manden fortsatte med at overtræde tilholdet adskillige gange, hvilket i august førte til, at politiet anholdt ham og fremstillede ham i grundlovsforhør den 29. august. Han blev dog løsladt af retten.

Den 2. september var den gal igen, da politiet modtog en anmeldelse fra kvinden om nye henvendelser fra den 54-årige mand. Manden blev på ny anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, men blev endnu engang løsladt af retten. Den afgørelse kærede anklageren. Landsretten besluttede, at manden skulle varetægtsfængsles, og han blev derfor endnu engang anholdt den 5. september. 

 

Over 20 mails om dagen

Onsdag fik han sin dom, som anklagerfuldmægtig Jacob Gents udtrykker sin tilfredshed med.

”Det er ekstremt krænkende og ubehageligt for en person at blive udsat for stalking af den her kaliber, og jeg er godt tilfreds med, at retten nu har besluttet, at manden skal i fængsel i fire måneder. I perioder har han sendt over 20 e-mails til kvinden om dagen, og det siger sig selv, at det har været en enorm belastning for hende, ” siger Jacob Gents. 

Manden erkendte sig skyldig i alle forhold og modtog dommen. Han blev varetægtsfængslet efter dom frem til afsoningen. 

 

Pressekontakt

Anklagerfuldmægtig Jacob Gents, tlf. 4013 4208
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

13. april 2025

Østjyllands Politi

Efterlyst for voldsomt overfald: Ved du, hvor han er?

Østjyllands Politi efterlyser 32-årige Noah Turkmani, der er mistænkt for at stå bag et overfald udenfor i Bispehaven den 1. marts i år, hvor en jævnaldrende mand blev stukket med kniv.

10. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi slår fast: Vi har ingen beløbsgrænse for, hvornår vi efterforsker sager

På baggrund af artikler og indslag fra DR har der desværre bredt sig en misforståelse i offentligheden om, at Østjyllands Politi ikke efterforsker økonomisk svindel, hvis beløbet, der er snydt for, er under 500.000 kroner.

10. april 2025

Østjyllands Politi

Vidner søges: Piger udsat for blufærdighedskrænkelse

Østjyllands Politi søger vidner i en sag, hvor to mindreårige piger blev udsat for blufærdighedskrænkelse på en legeplads på Janesvej ved Toveshøj i Brabrand i søndags.