Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

3. september 2021 12:48

Østjyllands Politi inviterer til Åbent Hus i Hadsten

Den 1. juni flyttede nærpolitiet i Hadsten i nye lokaler på Vesselbjergvej. Det vil Østjyllands Politi gerne markere ved et Åbent Hus-arrangement på tirsdag den 7. september.

Hadsten Nærpoliti

Det er godt tre måneder siden, at de tre nærbetjente i Hadsten flyttede ind i den nye nærpolitistation, der ligger i Favrskov Kommunes administrationsbygning på Vesselbjergvej 18 i Hadsten. Dengang var corona-situationen ikke til den helt store åbningsfest, men det ser heldigvis lidt anderledes ud nu.

Derfor inviterer Østjyllands Politi nu alle borgere i Hadsten og omegn til Åbent Hus på tirsdag den 7. september fra kl. 14.30 til kl. 16.30.

”Vi har længe glædet os til, at vi kunne få mulighed for officielt at indvie vores nye nærpolitistation i Hadsten. Derfor håber vi også, at rigtig mange borgere, store som små, vil komme forbi på tirsdag og tage del i vores Åbent Hus-arrangement,” siger politidirektør Kirsten Dyrman.

 

Politikøretøjer, hunde og is

Åbent Hus-arrangementet begynder kl. 14.30, hvor politidirektøren og borgmester Nils Borring vil byde velkommen og holde tale på pladsen foran administrationsbygningen.

Efterfølgende kan man få mulighed for at lidt nærmere på nogle af politiets køretøjer. Man kan også få lov til at prøve at sidde inde i en politibil eller på en politimotorcykel, og så kan man hilse på en politihund og på de betjente, der er tilknyttet nærpolitistationen i Hadsten.

Østjyllands Politi byder på kaffe, vand og is til alle.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

18. juli 2025

Østjyllands Politi

18-årig sigtet for grov vold mod unge kvinder

Østjyllands Politi anholdt torsdag eftermiddag en 18-årig mand, som er sigtet for i to tilfælde at have skaffet sig adgang til private hjem i Lystrup, hvor han ved den ene episode overfaldt en ung kvinde med slag, og ved den anden episode skar en ung kvinde i hånden. Derudover er han sigtet for at trusler på livet mod en forstander på en skole, han har gået på.

30. juni 2025

Østjyllands Politi

Fire mænd idømt 19 års fængsel for røverier og voldtægter mod prostituerede

Ved Retten i Aarhus er fire yngre mænd i alderen 19-20 år mandag blevet idømt samlet 19 års fængsel for af have begået flere forhold af røveri og voldtægt mod en række prostituerede kvinder. Episoderne fandt sted i foråret 2024 på flere forskellige aarhusianske adresser.

27. juni 2025

Østjyllands Politi

EU-formandskab får stor betydning for trafikken i Aarhus

I forbindelse med den officielle indvielse af det danske EU-formandskab, vil flere centrale veje i Aarhus blive spærret omkring torsdag den 3. juli, hvor åbningsceremonien bliver afholdt. Afspærringerne får både betydning for bilisterne i Aarhus og for den kollektive trafik, mens der også vil blive indført et overflyvningsforbud over hele byen, som blandt andet er gældende for droner.