Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

1. november 2021 11:41

Opdatering på brand i Pindstrup

Arbejdet med at få slukket en omfattende brand i Pindstrup på Djursland går hurtigere end først antaget, og hvis det fortsætter planmæssigt, kan arbejdet måske allerede blive afsluttet i indeværende uge.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Brandvæsnet, Beredskab & Sikkerhed, har i løbet af weekenden yderligere intensiveret slukningsarbejdet i forbindelse med en omfattende brand på virksomheden Kronospan - Novopan Træindustri på Fabriksvej 2, Pindstrup, 8550 Ryomgård.

Weekendens arbejde med større og flere maskiner har betydet, at man er noget længere fremme med slukningsarbejdet end tidligere forventet. Hvis man kan fortsætte i samme tempo de kommende dage, vurderes det som sandsynligt, at arbejdet kan afsluttes i indeværende uge. Det er dog med forbehold for, at der kan opstå noget uforudset, som kan forsinke slukningsarbejdet.

Fredag aften blev der udsendt en beredskabsmeddelelse, hvori det fremgik, at Sundhedsmyndighederne anbefalede særligt udsatte borgere med lunge- og hjertesygdomme at finde et midlertidigt sted at bo, mens slukningsarbejdet står på.

Disse anbefalinger er fortsat gældende, men som situationen ser ud mandag formiddag, er der udsigt til, at borgerne kan vende hjem tidligere end først antaget. Så snart branden er slukket, og de særligt udsatte borgere igen kan vende hjem, vil det blive kommunikeret ud via de relevante myndigheder.

Der vil som udgangspunkt ikke blive udsendt flere beredskabsmeddelelser vedrørende branden i Pindstrup. Det anbefales, at man i stedet følger med på politi.dk, Syddjurs.dk eller relevante myndigheders Facebook-sider.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

21. maj 2025

Østjyllands Politi

Idømt tre måneders fængsel for flere overtrædelser af dyrevelfærdsloven

To mænd på 63 og 68 år er blevet idømt tre måneders fængsel for at have udsat adskillige kreaturer for uforsvarlig behandling, så det blandt andet i flere tilfælde havde karakter af mishandling. De to, der begge var ansat hos Naturstyrelsens i forbindelse med sagens begyndelse, nægter sig skyldige og har henholdsvis anket og accepteret dommen.

15. maj 2025

Østjyllands Politi

Idømt udvisning og flere års fængsel for besiddelse af skydevåben i Randers

En 36-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt tre år og ni måneders fængsel for besiddelse af flere forskellige slags skydevåben, som blev opbevaret på en adresse i det nordøstlige Randers. Den 36-årige mand blev desuden idømt udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 12 år.

5. maj 2025

Østjyllands Politi

Gemte millioner og heroin i lejlighed: Idømt fængsel og udvisning

Under en ransagning i Brabrand sidste år fandt Østjyllands Politi 1,7 millioner kroner i kontanter og en mindre mængde heroin. Nu er en 56-årig vietnamesisk mand blevet idømt fem et halvt års fængsel og udvisning i sagen for at have solgt hård narkotika.