Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

5. maj 2025 12:15

Gemte millioner og heroin i lejlighed: Idømt fængsel og udvisning

Under en ransagning i Brabrand sidste år fandt Østjyllands Politi 1,7 millioner kroner i kontanter og en mindre mængde heroin. Nu er en 56-årig vietnamesisk mand blevet idømt fem et halvt års fængsel og udvisning i sagen for at have solgt hård narkotika.

Retten i Aarhus gulvtæppe logo

Foto: Østjyllands Politi

 

Det var et godt tip, der i april sidste år ledte politiet til en 54-årig kvindes lejlighed i Brabrand. Da betjentene mødte op for at ransage hjemmet, var både kvinden og hendes 56-årige eksmand på stedet, og de endte begge med at blive anholdt og varetægtsfængslet. 


I lejligheden var der nemlig gemt omkring 1,7 millioner kroner i kontanter i vaskepulverpakker, og politiet fandt også mindre mængder heroin og kokain. 

Undervejs blev den 54-årige kvinde løsladt, mens den 56-årige mand har siddet varetægtsfængslet siden dagen efter anholdelsen. 

 

Påstod at penge stammede fra arv

I retten forklarede den 56-årige, at pengene stammede fra en arv, og at han kun havde haft en mindre mængde stoffer til eget brug. Den forklaring troede retten dog ikke på, og han blev dømt for at have solgt ikke under 1,6 kilo heroin. Kvinden blev frikendt i sagen. 

”Selvom der kun blev fundet en mindre mængde stoffer i lejligheden, så fandt retten bevis for, at den 56-årige i flere år havde solgt en større mængde heroin til en stor personkreds. Ud over de usædvanligt mange kontanter, så var det blandt andet vidneforklaringer og en gennemgang af mandens økonomi, der var medvirkende til at få ham dømt, ” siger specialanklager Dorthe Lysgaard fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi. 

Den 56-årige er vietnamesisk statsborger, og retten fulgte Anklagemyndighedens påstand om udvisning med et indrejseforbud for bestandigt. 

Dommen faldt ved Retten i Aarhus i sidste uge, og den 56-årige ankede dommen til landsretten. Det vil være op til Statsadvokaten i Viborg, om frikendelsen af den 54-årige kvinde skal ankes. 

De beslaglagte 1,7 millioner kroner blev i forbindelse med domsafsigelsen konfiskeret. 

Pressekontakt

Dorthe Lysgaard, specialanklager i anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi, tlf. 2269 1114

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

13. april 2026

Østjyllands Politi

Ko søger ejer

Vi søger ejeren til en kviekavl af racen Skotsk Højlandskvæg, som går rundt i et område omkring Hørslevvej i Harlev J.

27. marts 2026

Østjyllands Politi

To drenge idømt fængsel for knivoverfald på gymnasium

To 16-årige drenge er fredag blevet idømt hver ni måneders fængsel i forbindelse med et overfald på en 17-årig dreng i december sidste år. Overfaldet fandt sted på et gymnasium i Tilst. Den ene af drengene blev i forbindelse med retssagen også kendt skyldig i en episode vedrørende trusler med kniv på en ungdomsuddannelse i det nordlige Aarhus.

27. marts 2026

Østjyllands Politi

Året 2025 i Østjyllands Politi

Østjyllands Politi har nu offentliggjort sin virksomhedsberetning for 2025. Beretningen giver et indblik i et år præget af store opgaver, høj aktivitet og vigtige begivenheder - både lokalt og internationalt.