Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

26. marts 2019 13:56

Otte anholdt i stor narko-aktion mod rockermiljøet

Særlig Efterforskning Vest foretog tirsdag formiddag en stor koordineret aktion mod rockermiljøet i Aalborg i forbindelse med efterforskningen af organiseret narkohandel.

Særlig Efterforskning Vest

Foto: Østjyllands Politi

Otte personer blev anholdt i forskellige byer i Jylland, og en række adresser blev ransaget. Under ransagningerne blev der både fundet narko og våben. 
 
I Aalborg fik Særlig Efterforskning Vest assistance af Nordjyllands Politi. Derudover slog politiet til i Nr. Sundby, Brønderslev, Malling, Tranbjerg, Horsens og Rødekro. 
 
- De anholdte sigtes for i forening at handlet med en større mængde hård narkotika.  Handlen er sket med base i Aalborg. Aktionen i dag er et led i vores målrettede indsats mod rocker-bandekriminalitet, siger politiinspektør Brian Olsen, der er leder af Særlig Efterforskning Vest. 
 
Syv af de anholdte fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Aarhus i morgen. Det drejer sig om seks mænd og en kvinde i alderen 26-37 år. Grundlovsforhøret begynder onsdag morgen kl. 9.00.  Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre. 
 
Af hensyn til den videre efterforskning ønsker Særlig Efterforskning Vest ikke at oplyse yderligere om aktionen og baggrunden for den.

 

 

Særlig Efterforskning Vest (SEV) er en tværgående enhed, der arbejder med organiseret kriminalitet på tværs af politikredsene i Jylland og på Fyn. SEV er forankret i Østjyllands politikreds.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

12. november 2025

Østjyllands Politi

Stor stigning i antallet af indbrud - Østjyllands Politi øger indsatsen

Henover de seneste ugers tid har Østjyllands Politi oplevet en stor stigning i antallet af anmeldte indbrud fordelt rundt omkring i hele politikredsen. Politiet skærper derfor sin opmærksomhed på området for at få nedbragt antallet af indbrud og beder samtidig om borgernes hjælp.

6. november 2025

Østjyllands Politi

Flere yngre mænd anholdt i sag om groft overfald i Rosenhøj

Østjyllands Politi har tidligt torsdag morgen foretaget i alt seks anholdelser og tilbageholdelser i en sag om et groft overfald, der blev begået i september på to mindreårige drenge. Torsdagens politiaktion fandt sted på flere forskellige adresser i Viby J, og tre anholdte yngre mænd vil torsdag eftermiddag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

5. november 2025

Østjyllands Politi

42-årig mand anholdt på anmodning af tysk politi

Østjyllands Politi har onsdag morgen kl. 8.20 på anmodning fra tysk politi anholdt en 42-årig mand. Anholdelsen blev foretaget ud for en adresse i Risskov, og indsatsen skete i tæt samarbejde med PET.