Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

2. april 2019 08:29

Politiet flytter ind i Blixens

På tirsdag flytter den nuværende politistation i City Vest til det nye kontorhus på Karen Blixens Boulevard i Gellerup. Også forebyggelsesmedarbejdere fra Østjyllands Politi flytter med ind i det nye byggeri for at styrke nærheden til samarbejdspartnere i særligt udsatte boligområder.

Blixens

Foto: Østjyllands Politi

Den 9. april flytter den nuværende politistation i City Vest cirka 800 meter mod nord til Karen Blixens Boulevard 7:

- Vi glæder os til at flytte ind i de nye lokaler, hvorfra vi kommer til at varetage de samme opgaver som hidtil, nemlig sammen med det øvrige Østjyllands Politi at hjælpe borgerne i det vestlige Aarhus, siger politikommissær Klaus Hvegholm Møller fra lokalpolitistationen i Aarhus Vest, Østjyllands Politi, og uddyber:

- Flytningen får derfor ikke anden praktisk betydning for borgerne, end at de fremover skal henvende sig på den nye adresse.

Politistationen får lokaler på 3. sal i det nye byggeri, der hedder Blixens.

 

Forebyggelse flytter med

Samtidig flytter Forebyggelsessektionen fra deres nuværende lokaler på Fredensgade i Aarhus C også ind i Blixens for at styrke nærheden til en række tætte samarbejdspartnere:

- Med placeringen i Blixens kommer vi fysisk tættere på en række af vores tætte samarbejdspartnere i SUB-områder, så det ser vi frem til. Vi dækker selvfølgelig stadig forebyggelse i hele Østjyllands politikreds, så vores opgaver ændrer sig ikke, siger politikommissær Allan Rubin fra Forebygelsessektionen i Østjyllands Politi.

 

Lukket på flyttedagen

I forbindelse med selve flytningen den 9. april, vil politistationen være lukket. I stedet kan borgere, der har brug for henvende sig på politistationen, bruge politistationen i Aarhus C eller ringe 114. Der vil være patruljering i området som sædvanlig den 9. april.

 

Åbent hus

Østjyllands Politi planlægger også at afholde Åbent hus ultimo maj, hvor alle interesserede er velkomne til at møde politiet og se de nye lokaler. Der udsendes særskilt pressemeddelelse om dette arrangement.
***

Fakta

  • Østjyllands Politi får lokaler på 3. sal i kontorhuset.
  • Der kommer til at sidde 45-50 medarbejdere fra Østjyllands Politi i Blixens.
  • Kontorhuset er også arbejdsplads for 750 medarbejdere fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø og for 220 medarbejdere fra Familiecentret hos Sociale Forhold og Beskæftigelse.
  • Bygningen er i alt 22.800 kvadratmeter.
  • Åbningstider: Se åbningstider her: https://politi.dk/oestjyllands-politi/lokalpolitiet-i-aarhus-vest 

 

Kontakt

Politikommissær Allan Rubin
Forebyggelsessektionen, Østjyllands Politi
Telefon: 5122 9778

Politikommissær Klaus Hvegholm Møller
Aarhus Vest, Østjyllands Politi
Telefon: 22691027

Foto

Vedhæftede foto kan frit bruges af pressen i forbindelse med omtale af flytningen.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

27. juni 2025

Østjyllands Politi

EU-formandskab får stor betydning for trafikken i Aarhus

I forbindelse med den officielle indvielse af det danske EU-formandskab, vil flere centrale veje i Aarhus blive spærret omkring torsdag den 3. juli, hvor åbningsceremonien bliver afholdt. Afspærringerne får både betydning for bilisterne i Aarhus og for den kollektive trafik, mens der også vil blive indført et overflyvningsforbud over hele byen, som blandt andet er gældende for droner.

26. juni 2025

Østjyllands Politi

Er din bolig klar til sommerferie?

Når mange er afsted under sydligere himmelstrøg i sommerferien, er det desværre også højsæson for indbrudstyve. Østjyllands Politi opfordrer derfor til, at du gør en ekstra indsats for at sikre dit hus mod indbrud, hvis du skal afsted hjemmefra i ferien.

24. juni 2025

Østjyllands Politi

Kvinde fundet død - samlever sigtet for drab

En 39-årig mand blev tidligt tirsdag morgen anholdt og sigtet for at have dræbt den 50-årige kvinde, som han boede sammen med i Tranbjerg J.