Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

11. november 2019 11:27

To borgermøder i rådhushallen skyder gang i et nyt partnerskab, der skal forebygge indbrud

Trygheden skal øges, og indbrud i Aarhus Kommune skal reduceres markant. Med den ambitiøse målsætning har Aarhus Kommune, Østjyllands Politi og Bo trygt! indgået et samarbejde. Indsatsen starter med to store borgermøder i Rådhushallen i morgen tirsdag 12. november. Her er borgere fra de fire mest indbrudsramte lokalområder inviteret. Alle pladser er revet væk og ventelisten er lang.

Borgmester Jacob Bundsgaard har sammen med politidirektør i Østjyllands Politi, Helle Kyndesen, og Bo trygt! underskrevet en partnerskabsaftale, der har som mål at nedbringe antallet af indbrud og øge trygheden i Aarhus Kommune. Partnerskabet, der har navnet "Bo trygt! i Aarhus", vil styrke indsatserne omkring forebyggelse af indbrud i kommunen og har som ambition, at antallet af indbrud skal nedbringes med to tredjedele. Bag indsatsen står Aarhus Kommune, Østjyllands Politi samt Bo trygt!, som er et initiativ fra TrygFonden og Foreningen Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

 

Første skridt mod øget tryghed og færre indbrud er to store borgermøder i Rådhushallen, hvor borgerne fra de fire lokalområder, hvor der er flest indbrud, er blevet inviteret. På borgermøderne kan de høre oplæg om, hvad de selv kan gøre for at forebygge indbrud både i eget hjem og hos naboerne – bl.a. gennem nabohjælp.

 

Borgmester Jacob Bundsgaard glæder sig over det nye samarbejde:
"Vi ønsker, at Aarhus skal være en endnu tryggere kommune at bo i, og med den indsats vi nu sætter i gang, kommer vi til at gøre det meget sværere for tyvene. Jeg tror vi alle kan blive bedre til at støtte hinanden gennem et styrket nabofælleskab, hvor vi på den gode måde kigger lidt mere over hækken og holder et vågent øje med vores nabolag. Sammen med information om, hvad der faktisk virker, tror vi en stor del af indbrud i private hjem kan forebygges. Antallet af indbrud i Aarhus er allerede faldet, men vi kan komme længere ned, hvis vi alle sammen hjælper hinanden,” lyder det fra Jacob Bundsgaard.

 

Politidirektør Helle Kyndesen er enig med borgmesteren og tilføjer:
"Vi har brug for borgernes hjælp, hvis vi for alvor skal komme indbrud i Aarhus Kommune til livs. Derfor er det meget glædeligt, at vi nu etablerer et samarbejde, der også inddrager borgerne. Når vi mobiliserer flere borgere til at sikre deres hjem bedre og samtidig blive aktive nabohjælpere, så kommer vi et stort skridt fremad i arbejdet med at bekæmpe indbrud," siger Helle Kyndesen.

 

I det nye partnerskab vil Bo trygt! sammen med Aarhus Kommune og Østjyllands Politi arbejde for, at:

 

  • reducere antallet af indbrud i Aarhus Kommune med to tredjedele
  • styrke det lokale nabofællesskab. Ambitionen er at rekruttere mindst 5000 nye, aktive nabohjælpere
  • alle borgere i kommunen præsenteres for konkrete og let tilgængelige råd om, hvordan man forebygger indbrud i eget hjem
  • borgerne involverer sig i at forebygge indbrud og øge trygheden i deres nabolag
  • der iværksættes forebyggende indsatser i de mest indbrudsplagede områder i kommunen
  • udbrede fakta og gode råd om indbrudsforebyggelse i den offentlige debat

I Bo trygt! er der stor begejstring for det engagement, som Aarhus Kommune og Østjyllands Politi lægger for dagen i det nye partnerskab:

 

"Vi kan kun for alvor bekæmpe indbrud og øge trygheden lokalt gennem samarbejder, hvor alle er med til at styrke indsatsen. Det nye partnerskab mellem Aarhus Kommune, Østjyllands Politi og Bo trygt! er et rigtig godt eksempel på hvordan vi på tværs af myndigheder, private organisationer og i samspil med borgerne kan bekæmpe en væsentlig samfundsudfordring," siger Britt Wendelboe, programleder for Bo trygt! om det nye partnerskab, der er et pilotprojekt. 

 

Læs mere om hvordan du kan forebygge indbrud på www.botrygt.dk
Læs mere om Bo trygt i Aarhus på https://botrygt.dk/aarhus-kommune

For yderligere information kontakt venligst:

Asmund Bertelsen, Konsulent, Aarhus Kommune, Tlf.: 4185 8172
Nanna Marie Rasmussen, Udviklingskonsulent, Aarhus Kommune, Tlf.: 4185 6595
Gert Bisgaard, Vicepolitiinspektør, Østjyllands Politi, Tlf.: 3045 7635
Maria From, Bo trygt!, kommunikationsrådgiver, Tlf.: 2222 3443

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

25. april 2024

Østjyllands Politi

Kvalificeret brandstiftelse gav flere års fængsel

Retten i Randers har torsdag idømt en 17-årig ung mand tre års fængsel for i oktober sidste år at have sat ild til en ejendom på Vissingvej i Hadsten. Brandstiftelsen medførte overhængende fare for andre personer, da de måtte forlade stedet, mens bygningen nedbrændte.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Skole evakueret efter bombetrussel – 16-årig anholdt

Elever og lærere på Elsted Skole i Lystrup blev omkring tirsdag middag evakueret til Lystrup Idrætscenter på grund af en telefonisk bombetrussel rettet mod skolen. Evakueringen foregik stille og roligt, og alle var hurtigt ude fra skolen.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for at stjæle tasker fra ældre borgere

Retten i Aarhus har tirsdag idømt en 42-årig mand og en 34-årig kvinde fængsel for at have begået en lang række tasketyverier og røverier mod ældre kvinder. Overfaldene fandt sted i efteråret 2023 i flere forskellige aarhusianske bydele.