Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

9. februar 2021 16:16

To mænd dømt for overfald med racistisk motiv

To mænd på 27 og 35 år blev tirsdag i Retten i Randers idømt hhv. seks og ti måneders fængsel for i juli at have overfaldet en 35-årig og en 39-årig mand. Et overfald, der ifølge dommen, var delvist racistisk motiveret.

Retten i Randers udefra forfra

Foto: Østjyllands Politi

Ifølge dommen mødte de dømte tilfældigvis den 35-årige på en p-plads foran en købmand i byen Mørke på Djursland. Her spurgte de ham flere gange, hvor han kom fra, og om han var muslim. Da de blev truende over for ham, skyndte den 35-årige sig hjem til sin lejlighed i nærheden. 

De to mænd fulgte efter og sparkede døren ind til lejligheden, hvor de overfaldt den 35-årige med flere knytnæveslag. En 38-årig ven, der bor samme sted, blev også overfaldet med flere slag, efter at han var blevet spurgt, om han var muslim.  

 

Også dømt for vidnetrusler

Begge mænd blev i retten dømt for vold, der delvist var motiveret af de forurettedes religion og baggrund. Den 35-årige blev desuden dømt for vidnetrusler ved at have truet en kvindelig nabo, der ankom til stedet. 

”De dømte og de forurettede kendte ikke hinanden, og jeg er tilfreds med, at retten vurderede, at det voldelige overfald var delvist begrundet i de forurettedes religion og baggrund, ” siger anklager i sagen Christiane Mygind. 

Begge de dømte nægtede forholdene. Den 35-årige modtog dommen på de 10 måneders fængsel, mens den 27-årige udbad sig betænkningstid i forhold til at anke sin dom. 

 

Pressekontakt

Christiane Mygind, anklagerfuldmægtig, tlf. 6118 7991 
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

12. september 2025

Østjyllands Politi

Bandemedlem dømt for skyderi mod rockerklubhus

En 23-årig mand, der er medlem af bandegrupperingen LTF, blev torsdag ved Retten i Randers idømt seks et halvt års fængsel for et skyderi mod Hells Angels' klubhus i Randers. Han blev desuden idømt et opholdsforbud og et kontaktforbud, der betyder, at han i fem år ikke må opholde sig i Randers Kommune eller kontakte LTF-medlemmer på nogen måde.

8. september 2025

Østjyllands Politi

Tre mænd dømt for groft overfald med hammer og koben

En 51-årig mand har fået alvorlige varige skader efter et overfald i Assentoft ved Randers i november sidste år - mandag blev tre mænd på hhv. 17, 24 og 26 år idømt fængselsstraffe for vold af særlig farlig karakter.

3. september 2025

Østjyllands Politi

Tog penge fra idrætsforening: Mor og søn dømt

En 61-årig kvinde misbrugte i en længere periode sin rolle som kasserer i en idrætsforening og overførte næsten en million kroner til private konti for at hjælpe sin søn. Nu er både hun og sønnen blevet dømt i sagen.