Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

19. juni 2019 04:43

To mænd ramt af skud på Kappelvænget i Aarhus Vest

Østjyllands Politi fik tirsdag den 18. juni kl. 0035 en anmeldelse om, at to yngre mænd var blevet ramt af skud på Kappelvænget i Aarhus Vest.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Østjyllands Politi fik tirsdag den 18. juni kl. 0045 en anmeldelse om, at to yngre mænd var blevet ramt af skud på Kappelvænget i Aarhus Vest. 

Der blev straks sendt flere politipatruljer og ambulance til stedet, der kunne konstatere, at de to mænd var blevet ramt af skud i benene. De er begge kørt til behandling på Aarhus Universitetshospital, og er uden for livsfare.

Østjyllands Politi har hele natten intensiveret patruljeringen og arbejdet på gerningsstedet. Der er afspærret på Kappelvænget, og gerningsstedsundersøgelserne pågår i øjeblikket og forventes at vare resten af natten. 

Politiets efterforskning har indtil videre afdækket, at der blev afgivet flere skud på Kappelvænget, hvorefter flere gerningsmænd kørte fra stedet i en bil. Bilen blev set køre fra Kappelvænget og herfra i ukendt retning. 

Vidner bedes kontakte politiet
Østjyllands Politi hører meget gerne fra vidner, der kan have set eller hørt skyderierne på Kappelvænget, set flugtkøretøjet i nat, eller som i øvrigt kunne ligge inde med oplysninger om sagen, der kunne være relevante for politiet. Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Østjyllands Politi har ikke flere oplysninger, men udsender senere en pressemeddelelse.

Med venlig hilsen
 
Martin Løye 
Politiinspektør

 
 
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

25. april 2024

Østjyllands Politi

Kvalificeret brandstiftelse gav flere års fængsel

Retten i Randers har torsdag idømt en 17-årig ung mand tre års fængsel for i oktober sidste år at have sat ild til en ejendom på Vissingvej i Hadsten. Brandstiftelsen medførte overhængende fare for andre personer, da de måtte forlade stedet, mens bygningen nedbrændte.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Skole evakueret efter bombetrussel – 16-årig anholdt

Elever og lærere på Elsted Skole i Lystrup blev omkring tirsdag middag evakueret til Lystrup Idrætscenter på grund af en telefonisk bombetrussel rettet mod skolen. Evakueringen foregik stille og roligt, og alle var hurtigt ude fra skolen.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for at stjæle tasker fra ældre borgere

Retten i Aarhus har tirsdag idømt en 42-årig mand og en 34-årig kvinde fængsel for at have begået en lang række tasketyverier og røverier mod ældre kvinder. Overfaldene fandt sted i efteråret 2023 i flere forskellige aarhusianske bydele.