Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

23. april 2020 12:30

Tre kvæstet i eksplosion på skib i Grenaa Havn

Tre mænd er blevet indlagt på Rigshospitalet med alvorlige skader efter en eksplosion torsdag formiddag på et skib i Grenaa Havn.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Anmeldelsen om eksplosionen kom ind via et opkald til 112 kl. 9.38. Brand, politi og redningsmandskab kørte til stedet, og tre mænd, der havde arbejdet på skibet, blev reddet ud og fløjet med helikopter til Rigshospitalet med svære forbrændinger. 

Yderligere to mænd, der befandt sig uden for skibet ved eksplosionen, blev tjekket for røgforgiftning, men kom umiddelbart ikke noget til. 

Gaseksplosionen blev udløst i forbindelse med, at mændene arbejdede på skibet, som står i et værft på havnen. Der udbrød efterfølgende brand med kraftig røgudvikling til følge. Branden blev slukket, og Østjyllands Politi og Arbejdstilsynet undersøger nu årsagen til eksplosionen nærmere. 

De tre tilskadekomne er en 31-årig mand fra Norddjurs, en 53-årig mand fra Syddjurs og en 50-årig mand fra Vestfyn. Deres pårørende er underrettet. 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

25. april 2024

Østjyllands Politi

Kvalificeret brandstiftelse gav flere års fængsel

Retten i Randers har torsdag idømt en 17-årig ung mand tre års fængsel for i oktober sidste år at have sat ild til en ejendom på Vissingvej i Hadsten. Brandstiftelsen medførte overhængende fare for andre personer, da de måtte forlade stedet, mens bygningen nedbrændte.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Skole evakueret efter bombetrussel – 16-årig anholdt

Elever og lærere på Elsted Skole i Lystrup blev omkring tirsdag middag evakueret til Lystrup Idrætscenter på grund af en telefonisk bombetrussel rettet mod skolen. Evakueringen foregik stille og roligt, og alle var hurtigt ude fra skolen.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for at stjæle tasker fra ældre borgere

Retten i Aarhus har tirsdag idømt en 42-årig mand og en 34-årig kvinde fængsel for at have begået en lang række tasketyverier og røverier mod ældre kvinder. Overfaldene fandt sted i efteråret 2023 i flere forskellige aarhusianske bydele.