Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

12. marts 2021 08:30

Tre mænd tiltalt for skuddrab i Tilst

Tre mænd på 23, 24 og 28 år er tiltalt for at have skudt og dræbt en 25-årig mand på en parkeringsplads i Tilst i februar sidste år.

Retten i Aarhus fra vejen forfra

Foto: Østjyllands Politi

Det var kort før midnat torsdag den 27. februar 2020, Østjyllands Politi fik en anmeldelse om, at der var blevet affyret flere skud på en parkeringsplads på Søhøjen i Tilst. Da politiet ankom til stedet, fandt man en 25-årig mand siddende livløs i en bil på parkeringspladsen. Manden var blevet ramt af flere skud, og han blev kort tid efter erklæret død.

Nu er tre mænd på 23, 24 og 28 år blevet tiltalt for drabet samt for våbenbesiddelse på offentligt tilgængeligt sted under særligt skærpende omstændigheder.

”Det er en skærpende omstændighed, at drabet har fundet sted på et offentligt sted ved brug af skydevåben. Derfor er der også rejst tiltale efter straffelovens § 81 b, som betyder, at straffen, såfremt de tiltalte bliver kendt skyldige, potentielt kan forhøjes med indtil det halve,” siger specialanklager Jesper Rubow.

De to mænd på 24 og 28 år er desuden tiltalt for forsøg på manddrab ved at have planlagt at dræbe en eller flere andre personer. Dette blev dog aldrig til noget, idet politiet under en ransagning beslaglagde flere skydevåben med tilhørende ammunition, som de to mænd også er tiltalt for at have været i besiddelse af.

 

Omfattende efterforskning

Efter drabet iværksatte politiet en omfattende efterforskning for at finde frem til de formodede gerningsmænd. Efterhånden som politiet fik indsamlet flere oplysninger, blev efterforskningen koncentreret om de tre mænd, og det førte til, at de i juni 2020 blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør. De har siden den 10. juni 2020 siddet varetægtsfængslet i sagen.

”Det er vores opfattelse, at drabet skyldtes uoverensstemmelser i det kriminelle miljø,”, siger Jesper Rubow.

De tre mænd er også tiltalt for besiddelse og salg af narkotika. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen skal for retten.

 

**

 

Pressekontakt

Specialanklager Jesper Rubow, telefon 2910 9656

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

23. april 2024

Østjyllands Politi

Skole evakueret efter bombetrussel – 16-årig anholdt

Elever og lærere på Elsted Skole i Lystrup blev omkring tirsdag middag evakueret til Lystrup Idrætscenter på grund af en telefonisk bombetrussel rettet mod skolen. Evakueringen foregik stille og roligt, og alle var hurtigt ude fra skolen.

23. april 2024

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for at stjæle tasker fra ældre borgere

Retten i Aarhus har tirsdag idømt en 42-årig mand og en 34-årig kvinde fængsel for at have begået en lang række tasketyverier og røverier mod ældre kvinder. Overfaldene fandt sted i efteråret 2023 i flere forskellige aarhusianske bydele.

22. april 2024

Østjyllands Politi

Idømt 13 års fængsel efter voldsomt drab

En 35-årig mand blev fredag ved en tilståelsessag i Retten i Aarhus idømt 13 års ubetinget fængsel for i april sidste år at have dræbt en 53-årig kvinde med adskillige knivstik på hendes adresse i Beder.