Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

1. september 2023 20:49

Vidner efterlyses i forbindelse med mistænkeligt dødsfald

En mand er fredag formiddag blevet fundet livløs i vejkanten i Allingåbro. Østjyllands Politi mistænker, at der muligvis kan ligge et kriminelt forhold bag hans død, og politiet efterlyser i den forbindelse vidner, der måtte have informationer med relevans for sagen.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Fredag formiddag kl. 10.05 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en person var blevet fundet liggende i livløs tilstand i vejkanten på Nordkystvejen i Allingåbro.

Flere patruljer og en ambulance blev sendt til stedet, hvor den pågældende person kort tid efter blev erklæret død af en læge.

Østjyllands Politi iværksatte straks en intensiv efterforskning med henblik på at finde ud af, hvad der har ledt til den pågældende mands død. Den efterforskning er stadig i fuld gang.

I den forbindelse efterlyser politiet vidner, der i perioden fra torsdag aften kl. 22.00 til fredag kl. 10.00, har observeret usædvanlig adfærd eller mistænkelige køretøjer i området ved Nordkystvejen i Allingåbro omkring krydset ved Mamrelundsvej. 

Identiteten på den afdøde er kendt af politiet, og de pårørende er underrettet.

Nordkystvejen i Allingåbro har i løbet af fredagen været spærret i begge retninger i flere timer, mens politiet har arbejdet på stedet. Nordkystvejen er nu åben igen i begge retninger. 

Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

Hvis man har været i det berørte område i ovenstående periode, bedes man kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

12. november 2025

Østjyllands Politi

Stor stigning i antallet af indbrud - Østjyllands Politi øger indsatsen

Henover de seneste ugers tid har Østjyllands Politi oplevet en stor stigning i antallet af anmeldte indbrud fordelt rundt omkring i hele politikredsen. Politiet skærper derfor sin opmærksomhed på området for at få nedbragt antallet af indbrud og beder samtidig om borgernes hjælp.

6. november 2025

Østjyllands Politi

Flere yngre mænd anholdt i sag om groft overfald i Rosenhøj

Østjyllands Politi har tidligt torsdag morgen foretaget i alt seks anholdelser og tilbageholdelser i en sag om et groft overfald, der blev begået i september på to mindreårige drenge. Torsdagens politiaktion fandt sted på flere forskellige adresser i Viby J, og tre anholdte yngre mænd vil torsdag eftermiddag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

5. november 2025

Østjyllands Politi

42-årig mand anholdt på anmodning af tysk politi

Østjyllands Politi har onsdag morgen kl. 8.20 på anmodning fra tysk politi anholdt en 42-årig mand. Anholdelsen blev foretaget ud for en adresse i Risskov, og indsatsen skete i tæt samarbejde med PET.