Om hjælp, indflydelse og magt
Medierne er en central del af vores hverdag – og unægtelig en faktor i enhver større kriminalsag i Danmark. I komplicerede sager kan medierne spille en afgørende rolle i opklaringen. Det er dog et tveægget sværd. Politiet skal hele tiden afveje hvornår og hvilke oplysningerne de giver til pressen. Medierne har selvsagt en interesse i at sælge deres nyheder, men medierne kan og har også været en stor hjælp for politiet i efterforskningen af komplekse sager, hvor de kan nå ud til den almene befolkning ekstremt effektivt og hurtigt, og hvor borgere derefter henvender sig med nyttige tips og nye oplysninger i sagen.De magtfulde medier
En sag, hvor pressens indblanding må siges at have haft en betragtelig betydning, er cold-case-sagen om Naum Conevski. Indflydelsen gør sig dog ikke gældende i forbindelse med selve opklaringsarbejdet, men derimod den efterfølgende rets- og klagesag. Mens rets- og klagesagen står på, viser Ekstra Bladet (EB) med al tydelighed, hvor magtfuld pressens indflydelse er på offentlighedens opfattelse af en bestemt sag – og hvor partisk en sag kan fremstilles i aviserne. Spørgsmålet er i den forbindelse, om den massive pressedækning har haft indflydelse på, hvorvidt sagen kom i den særlige klageret og om selve afgørelsen var faldet anderledes ud, hvis ikke EB var gået ind i sagen?Et tilfældigt møde
På et seminar i Skagen i 1982 mødes to journalister fra Ekstra Bladet tilfældigt med en kvinde fra kriminalforsorgen. Hun beretter om en jugoslavisk mand ved navn Naum Conevski, som hun mener, er blevet uskyldigt dømt for en voldtægt. Manden virker så desperat og ulykkelig, at kvinden fatter sympati for ham – og hun er overbevist om hans uskyld. En umiddelbar interesse bliver vakt hos de to journalister, der indvilger i at mødes med Conevski. Under deres første møde, bliver også de overbevist om, at han er uskyldig. I mellemtiden bliver Conevski dog løsladt før tid, da man frygter for hans psykiske tilstand, men journalisterne øjner chancen for at afsløre et justitsmord. De tager sagen i egen hånd og skriver i oktober og november 1982 en artikelrække, som fokuserer udelukkende på tvivlsspørgsmålene, der er til Conevskis fordel, således at sagen kan blive taget op ved Den Særlige Klageret. Under overskriften ”Dømt for voldtægt, men han er uskyldig” laver de to journalister en klar strategisk udlæggelse af sagen, der skal vise at Naum Conevski er uskyldig dømt, og at sagen bygger på racisme, forskelsbehandling og fremmedhad. De to journalister skriver bl.a. således i Ekstra Bladet d. 29. oktober 1982; ”Sagen har under behandlingen i landsretten hele tiden drejet sig om, hvem nævningene skulle stole mest på: en 42-årig dansk kvinde, sekunderet af en psykologisk rådgiver, Kirsten Hofstätter, plus en juridisk bisidder, advokat Jytte Thorbek. Eller en jugoslavisk fremmedarbejder.”Conevski-sagen kort
I januar 1981 bliver Naum Conevski anholdt og varetægtsfængslet, sigtet for voldtægt, røveri og tyveri forøvet d. 14. januar 1981 mod en 42-årig kvinde i hendes villa i Snekkersten. Han bliver fundet skyldig og bliver først idømt fængsel 1 år og 6 mdr. i Østre Landsret d. 6. maj 1981, hvilket d. 18. august samme år bliver skærpet til 2 år og 6 mdr. i Højesteret. Han bliver løsladt d. 6. maj 1982. Efterfølgende får Naum Conevski kontakt til to journalister fra Ekstra Bladet, der udgiver en række artikler, som sår tvivl om hvorvidt Conevski er blevet uskyldigt dømt – og dermed er offer for et justitsmord. I februar 1984 kommer sagen for Den Særlige Klageret, hvor Naum Conevski bliver frifundet og tildelt en erstatning på 240.875 kr. D. 20. maj. 1984 begår Naum Conevski et dobbeltdrab på to drenge ved femøren på Amager Strand. Ved hjælp af tekniske spor fra denne sag, opklares efterfølgende flere andre sager, bl.a. grove røverisager fra 1979 og 1983, samt en voldtægt af en ung kvinde i 1979. Sagen er en såkaldt cold case, dvs. et sagskompleks, der bliver opklaret efter i længere tid at have ligget uopklaret hen.En uligevægtig kvinde
Ekstra Bladet bryster sig i hele artikelrækken af at kunne påvise ”fejl og mangler ved retssagen” og hver artikel kredser om et kritisk punkt i sagen, hvor journalisterne mener, at der enten var begået fejl fra Statsadvokatens side eller tilbageholdt vigtige oplysninger for nævningene. Men vigtigst af alt prøver de at så tvivl om den voldtagnes kvindes forklaring. Artiklen fra d. 27. oktober 1982 bliver alene dedikeret til at udrulle hendes forbrug af alkohol den pågældende aften, samt at udpensle kvindens forbrug af angstdæmpende medicin, som ifølge EB’s interviewede ekspert på området ville gøre ”kvindens dømmekraft stærkt svækket, da hun anmeldte taxichaufføren”. Eksperten siger også at hendes alkoholforbrug alene ville kunne ”sætte folks dømmekraft ud af spillet”. Conevski forklarer overfor EB’s journalister, at kvinden skiftevis havde været meget indladende og flirtende – hun har kysset ham i nakken og på kinden, og budt ham indenfor på drinks, for efterfølgende at have været meget nedladende, kaldt ham ”dum” og have truet ham på livet. På denne måde får journalisterne skabt et billede af en uligevægtig kvinde med et misbrug af medicin og alkohol, som selv har inviteret Conevski med i seng.
Hertil kommer, at avisen gang på gang fremdrager Conevskis udsagn om, at han har kørt med en kunde, da kvinden angiver at voldtægten fandt sted. EB bringer på eget initiativ detaljerede efterlysninger af dette vidne, men der er aldrig nogen der henvender sig.
Jubel over frikendelse
Det lykkes Conevski at få taget sin sag op for den Særlige Klageret, der frikender ham den 10. februar 1984. Sandsynligvis sker dette dels, fordi Conevski har fået en ny advokat ved navn Søren Søltoft Madsen - og dels på baggrund af EBs massive dækning af sagen. EB er ikke sen til at anerkende sin egen rolle i sagens udvikling; ”Sagens hele forløb lugter af, at en ærkedansk kvindes ord er mere værd end en fremmedarbejders. Dog ikke i Klageretten (…) vi gør det for retssamfundet, som det undertiden er op til en avis at repræsentere”. Sagen kan herefter ikke appelleres og Conevski får tilkendt en erstatning for den tid han uberettiget har siddet fængslet.
Da sagen om dobbeltdrabet på 5-øren senere rullede, forsøgte den 42-årige kvinde igen at få taget sin sag op ved de Særlige Klageret. Dette blev afvist. Kvinden tog senere sit eget liv.