I flere tilfælde har uopklarede drab ført til adskillige gætterier og teorier omkring drabsmand og motiv. Denne artikel tager udgangspunkt i to uopklarede sager; Hjortshøj-sagen og dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, der har vakt opsigt både i deres samtid, men i højeste grad også har været genstand for teorier om motiv og gerningsmænd langt efter de blev begået. Dobbeltmordet har især fascineret. Faktisk i sådan en udstrækning, at flere privatpersoner efterfølgende har forsøgt at kortlægge, belyse og opklare sagen – og dermed kommet med nye, mere eller mindre plausible teorier, omkring ægteparrets død.
Hjortshøj-sagen
22-årige Marie Sørensen var d. 16. maj 1902 på vej hjem til sin fars gård fra Hesselballe Højskole. Det regnede voldsomt og Marie, der ellers var fulgtes med en veninde, gik alene det sidste stykke vej. Hun blev pludselig grebet bagfra. Gerningsmanden slog hende i tindingen og rykkede hendes hoved tilbage, så halsen var fri. Med to snit blev hendes hals næsten skåret over og hun sank sammen på jorden - død med blodet fossende ud af et dybt sår i halsen. Morderen placerede hende under et stort, knoppet elletræ på en mængde blomstrende anemoner. Kjolen glattede morderen sirligt ned over hendes ben, hatten blev sat på hovedet, og overstykket på hendes kjole blev knappet helt op i halsen, så man ikke kunne se sårene. Paraplyen blev slået sammen og sat i jorden, samtidig med at træsko og brændevinsflaske blev sat ved siden af hende. Det var sådan hun blev fundet aftenen efter af sin far og søster. Faderen sendte straks bud efter karlen på gården, der hjalp med at kører Maries lig hjem, hvor det blev lagt i seng. Af forskellige årsager gik politiet først om mandagen i gang med den reelle efterforskning. De gennemgik gerningsstedet, men fandt så godt som intet. Der var en knap, en enkelt kvist med blod og ikke meget andet. Flere af de lokale havde været på gerningsstedet i løbet af weekenden og derfor var mange spor og beviser ødelagt. Der var intet umiddelbart motiv til forbrydelsen. Marie var ikke blevet bestjålet, ej heller udsat for en seksualforbrydelse. Hun blev betegnet som både flittig, begavet og meget omgængelig, hun havde mange veninder og en kæreste i Aarhus, og dertil kendte hun mange på de forskellige gårde i området. Hun var kort sagt en ganske almindelig pige med det bedste ry og rygte.Sagen blev aldrig opklaret.
Mistillid og mystik
Der er nok mange, der genkender fra sig selv, at kriminalgåder kan være både dragende og fascinerende. I dagens Danmark ligger krimier højt på bestsellerlisten, ligesom mange følger med i ”Forbrydelsen” og andre krimiserier i fjernsynet. Umiddelbart har mange virkelige kriminalsager samme dragene effekt, tænk bare på forsiderne i BT eller Ekstrabladet. I uopklarede drabssager er der tendens til, at sagen får mere opmærksomhed fra offentligheden, hvis to elementer er til stede i sagens forløb; Mystik og mistillid.Mystikken er i sagens natur umiddelbart tydelig, da drabet ikke er opklaret, men ofte skal der lidt mere til at gøre mystikken rigtig åbenlys. Det kan være drabsmanden har efterladt sig en genstand med vilje, rykket rundt på ofrets ting, eller placeret den dræbte på en særlig måde. Mistilliden opstår kun i nogle uopklarede sager, f.eks. hvis tiltroen til politiet og myndighederne er lav. Mistilliden øges yderligere, hvis det virker som om politiet hverken har tid eller ressourcer til at følge alle spor, eller måske ligefrem virker til at skjule eller dække over beviser. Teorier omkring højerestående embedspersoner, der ikke ønsker at sagen skal opklares og dermed holder hånden over nogen, er langt fra ukendt. Teorierne kan udvikle sig til en decideret konspirationsteori, hvis teserne bliver så omfangsrige, at de indeholder hypoteser om store netværk af personer eller regeringsindblanding.
Tilfældigheder eller nøje planlægning?
I konspirationsteoriernes verden er der ikke plads til tilfældigheder, alt kan forklares og alt hænger sammen – og missionen er at finde frem til afgørende beviser, der kan opklare alle sider af sagen. Hele detektivarbejdet er en vigtig drivkraft, når en konspirationsteori skal spindes. Hver en lille detalje har betydning og alle uforklarlige elementer skal give mening. Typisk finder konspirationsteoretikere sammen i grupper, f.eks. på nettet, hvor de dyrker en teori og går detektivisk til værks for at finde alle uforklarligheder, detaljer og tilfældigheder, der kan passe ind i tesen. Der er typisk ikke plads til modbeviser – og hvis andre argumentere imod konspirationsteorien, kan de pludselig selv være under mistanke for at være en del af konspirationen.I sagen om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej viser udsendelsen ”den 11.time” fra d. 26. februar 2007, et klassisk eksempel på en konspirationsteori, der har fået lov at udvikle sig meget omfattende. Her mener forfatterparret Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen at have løst dobbeltmordets gåder. De argumenterer for, at dobbeltmordet på Hr. og Fru Jakobsen faktisk aldrig fandt sted, men at de i stedet flygtede til Argentina med hjælp fra den kongelige efterretningstjeneste Rex.
Læs hvordan en gruppe på facebook diskuterer teorier om dobbeltmordet på Peter Bangs vej her.
Peter Bangs vej-sagen
Ægteparret Jacobsen blev fundet dræbt om morgenen d. 20. februar 1948 i deres lejlighed på Frederiksberg. Frederiksberg kriminalpoliti, der ankom til lejligheden omgående, fandt Hr. Jacobsen i herreværelset. Han var dækket af en plaid og ovenpå ham lå en stol, hvis ryg og bagerste ben var slået af. Under hans højre hånd lå en blodig forskærerkniv. Samme håndled var gennemskåret helt ind til håndroden. Over hans hoved var placeret en stok, som gerningsmanden havde taget fra stativet i gangen. Under hans hoved var placeret en hovedpude og under den en buket tulipaner. Fru Jacobsen fandt politiet dræbt i soveværelset. Hun lå på maven og under hende var placeret både en hovedpude og et sengetæppe. Hun havde ligeledes en stok anbragt over kroppen. I et værelse mod gaden fandt på en hylde over en radiator, fandt man en tandprotese, et par øreklips og to pyntekamme. Alle genstande var indsmurt i blod og minutiøst lagt ved siden af hinanden. Flere steder i lejligheden var gardinsnore skåret af, og der var blevet klippet el-ledninger af rundt omkring i lejligheden, selv bag tunge kommoder. Til trods for at ægteparret havde en del værdifulde antikviteter og smykker i lejligheden, var der ikke fjernet noget af værdi. To blanketter fra et checkhæfte manglede dog, men de er aldrig blevet indløst. Til gengæld manglede der tilsyneladende 216 kr., som Hr. Jacobsen havde fået udbetalt om eftermiddagen. Selvom kriminalassistent Lütken-Larsen med det samme placerede tre betjente foran hoveddøren, så ingen uvedkommende kunne komme ind, var der alligevel en del folk på gerningsstedet. Blandt disse var bl.a. politimester Johan G. Parker, som lavede et hælaftryk i en af blodpølene, før undersøgelserne var færdige, samt Erik Ramdahl, en af ægteparrets tætte venner, som på eget initiativ var med til at identificere ægteparret, mens de stadig var i lejligheden. I sagen på Peter Bangs vej var det umiddelbart svært for efterforskerne at finde et entydigt motiv. Flere forskellige teorier er i årene efter blevet til – ligefra at gerningsmanden skulle være en af ægteparrets bedste venner, Fru Jacobsens elsker eller at Hr. Jacobsen skulle have været indblandet i lyssky forretninger, han havde i sinde at fortælle offentligheden om.Sagen blev aldrig opklaret.
Når gætterierne ebber ud
Når der ikke længere er drivkraft bag gætterierne eller teorierne omkring mordet, vil interessen selvsagt dø ud. Måske er der ikke flere beviser at grave frem eller måske falmer fascinationen. Med tiden kommer andre nyere sager til og grupperne, der interesserede sig for de ældre sager findes måske ikke længere. Sådan gik det med Hjortshøj-sagen, der ikke i dag er synderligt kendt i den brede befolkning. Her spiller tiden selvsagt en altafgørende faktor. Årtier efter drabet fandt sted vakte sagen ellers voldsom røre i befolkningen. Politiet valgte efter pres fra befolkningen at genåbne den gamle sag og efterforske den på ny i 1927, altså 25 år efter drabet var begået. Her var sagen altså langt fra glemt i befolkningen og det er i sig selv usædvanligt. I mellemtiden var folk kommet med deres egne bud på, hvem der kunne have stået bag mordet. Fra politirapporter fra 1927 kan vi læse, at snakken havde gået til et lokalt sølvbryllup om motivet og ikke mindst gerningsmanden. Flere ved selskabet var overbevist om, at det kunne være en kvinde, der havde myrdet Marie. En af mændene ved selskabet mente at kunne huske at have hjulpet en bleg, tynd og høj kvinde, der spurgte om vej til Hjortshøj den dag Marie blev dræbt. En anden gårdejer fra egnen mente at have set Dagmar Overbye (kvinden, der blev dømt for at have myrdet adskillige spædbørn i perioden 1916-1920) tæt ved Hjortshøj samme dag – og han mente at Dagmar var blevet gode venner med Maries forlovede. Hun skulle derfor have et motiv til at dræbe Marie. Teorierne og gætterierne levede derfor stadig i bedste velgående 25 år efter drabet. I dag er det mystiske drab næsten glemt i den brede befolkning.
Peter Bangs Vej-sagen skaber stadig den dag i dag overskrifter og omtale. Trods at sagen er fra 1948 – altså mere end 60 år gammel – udgives der stadig bøger og artikler om den, og der laves udstillinger og foredrag, som alle kommer med nye teorier. Der findes sågar grupper på facebook, der til stadighed med stor iver diskuterer sagen. Men selv interessen for denne sag, vil nok på et tidspunkt dø helt ud - og måske blive erstattet af en anden uopklaret, facinerende sag?
Flere fælles træk...
Drabene i Hjortshøj-sagen og Peter Bangs Vej-sagen indeholder begge ret specielle omstændigheder, der skaber grobund for mystik og mistillid. Selvom drabene ikke har nogen forbindelse til hinanden, kan man pege på flere fælles træk og omstændigheder, der har medvirket til at netop disse sager har tiltrukket sig så megen opmærksomhed fra offentlighedens side.
- I begge sager har drabene været voldsomme og blodige.
- Der er i begge sager blevet brugt knive til at skære i ofrene.
- Der er blevet placeret genstande rundt omkring ofrene, der synes mere eller mindre tilfældige, men som måske kunne have betydning for gerningsmanden og dermed pege mod et motiv. I begge sager har gerningsmanden opholdt sig på gerningsstedet i lang tid - hvilket har været yderst risikabelt
- I begge sager er gerningsstedet også blevet ”forurenet” før politiet har nået at sikre alle beviser til senere brug. Dette er sket ved, at folk enten har rykket rundt på beviserne, flyttet ofrene eller med deres blotte tilstedeværelse ødelagt værdifulde spor og beviser - eller ligefrem plantet nye.
- Ingen af sagerne synes at være berigelsesforbrydelser. Ingen af ofrene mangler noget af værdi, skønt gerningsmanden med lethed kunne have berøvet dem.