De første forbryderfotografier i Danmark af Handskemagerbandens inderkerne: Nederst tv. Hans Jacob Mortensen (Handskemageren), nederst th. Anders Vixnæs, øverst tv. Christian Frederik Mortensen og øverst th. Mads Rasmussen Heden (Politimuseet).
En hovedjæger, der jagter forbryderkranier. En sydende og boblende gryde i det indre København. En bande, der terroriserer en hel landsdel og de første forbryderfotografier i Danmark.
Hør hvordan sagen om handskemagerbanden kom til at markere kriminalteknologiens indtog. Et biometrisk indtog, der den dag i dag udgør et af politiets vigtigste redskaber i opklaringen af forbrydelser.
Undervejs zoomer vi ind på frenologi og kropsopmålinger udført af franske Alphonse Bertillon.
Podcasten er blevet til som del af udstillingen ‘Mistænkelige personer - fotos fra underverdenen’, en midlertidig særudstilling på Politimuseet (2021).
Medvirkende: Poul Duedahl, professor i historie ved Aalborg Universitet.
Handskemagerbanden tegnet på baggrund af forbryderfotografierne. Før kameraets opfindelse havde politiet alene tegninger at gå ud fra i politiarbejdet (Politimuseet).
Menneskekranie med frenologiske aftegninger fra læge Carl Ottos samling. Venligst udlånt til Politimuseets særudstilling af Antropologisk Laboratorium og Samling, Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet (Politimuseet).
Den franske kriminalantropolog, Alphonse Bertillon (1853-1914), der udviklede kriminalantropometrien. Politiet kunne med hans system, ved hjælp af kropsmålinger, identificere mennesker (Préfecture de Police, Paris).
Du kan finde alle afsnit i de gængse podcast-afspillere ved at søge på Politimuseet.
Lyt til Politimuseets podcast direkte i din browser
Politiperspektiver – Podcast fra Politimuseet