Spring til hovedindhold

Forslag

Den Lille Kulturnat 2025

Oplev politi og brandvæsen på nærmeste hold, når Politimuseet og Fælledvejens Brandstation åbner dørene til Den Lille Kulturnat.

Fælledvej 20, 2200 København N

Fredag 14. marts kl. 16.00 - 20.00

Hjemmeside_Lillekulturnat25

Udenfor kan du møde brand- og politifolk og komme helt tæt på, når de fremviser brandbiler, politibiler, motorcykler og meget af det specialudstyr, som de anvender, når de døgnet rundt er klar til at rykke ud.

 

På pladsen foran brandstationen finder du:

·         Brandfolk, som viser tre forskellige køretøjer frem.

·         Politifolk som viser deres patruljevogne frem.

·         En færdselsbetjent med sin motorcykel.

·         En kriminaltekniker, som vil vise, hvordan han sikrer spor på et gerningssted.

·         Politiryttere på deres heste (vil komme på besøg i en del af tidsrummet)

 

Indenfor på Politimuseet er alle udstillingerne åbne. Her kan du få taget dit eget fingeraftryk, prøve en politiuniform og gå på opdagelse i den gamle politistation.

 

Bagved museet er der mulighed for at parkere ladcykler og barnevogne i afmærkede båse. Der må ikke stilles cykler eller barnevogne i passagen foran museets indgang.

 

Der tages forbehold for, at alle de brand- og politifolk, som deltager i arrangementet, er på arbejde. De kan derfor blive kaldt ud til andre opgaver i løbet af aftenen. Derfor kan vi ikke garantere, at de er her i hele tidsrummet. 

 

For at deltage i arrangementet, skal du købe et kulturpas. Det kan købes her: https://kulturnatten.dk/kulturpas-den-lille-kulturnat/koeb-kulturpas-til-den-lille-kulturnat/