Elevernes holdninger og synspunkter kommer på prøve i undervisningsforløbet, der søger at åbne det abstrakte ondskabsbegreb op for eleverne ved refleksion, dialog og diskussion. Med Nørrebros gader som scenetæppe vil eleverne stifte bekendtskab med forskellige kriminalsager, der på forskellig vis kan kaste lys over den ondskab, der findes i henholdsvis mennesket og samfundet.
Byvandringen sigter mod at udfordre elevernes holdninger for derigennem at give dem en mere nuanceret forståelse af begrebet ondskab. Eleverne vil således blive præsenteret for forskellige ondskabstypologier og definitioner samt stifte bekendtskab med Nørrebro i forskellige historiske perioder gennem kriminalsagernes lup.
Læringsmål
- Eleverne kan forholde sig reflekteret til forskellige overvejelser og begreber om ondskab – herunder "Hvad er ondskab?", "Kan ondskab gradbøjes?", "Straf", "forskellige former for ondskab", "er alle onde?".
- Eleverne kan koble af socialpsykologiske vinkler på fænomenet ondskab og diskutere det i spændet mellem samfund og individ.
- Eleverne kan diskutere og reflektere over, hvad der kan drive mennesket til ondskab.
- Eleverne kan applicere forskellige ondskabstypologier på bestemte kriminalsager og på den måde nuancere begrebet ondskab.
- Eleverne kan se kompleksiteten i begrebet ondskab.
- Eleverne går herfra og undrer sig, hvormed forløbet åbner op for nye spørgsmål og videre arbejde på klassen.
Pris og Praktisk
- Målgruppe: HF, HHX, HTX, STX, VUC m.fl.
- Varighed: 1,5 time
- Maks. antal deltagere: 30
- Pris: 500 kr.
- For booking, kontakt: skoletjenesten@politimuseum.dk eller ring 40 97 87 41