Spring til hovedindhold

Forslag

Program for åbent hus i Vejle den 24. maj 2025

Arrangementet er åbent fra kl. 10.00-14.00 på Politiskolens Uddannelsescenter Vest, Soldalen 8, 7100 Vejle.

Åbent hus på Politiskolen i Vejle

Politiorkestret spiller arrangementet i gang kl. 10.00 og vil i løbet af dagen have musikalske indslag.

 

Alle aktiviteter starter kl. 10.30 og varer ca. 25 minutter, hvorefter du kan gå videre til en ny aktivitet.

 

Kl. 12.00-12.30 vil der være pause fra alle aktiviteter, mens Aktionsstyrken laver opvisning.

 

Aktiviteter

(forbehold for ændringer)

 

Politiets køretøjer og udstyr

Fremvisning af politiets mange forskellige køretøjer, uniformer og sikkerhedsudstyr.

 

Politiskolens øvelsesby

Politiuddannelserne er varierede og praksisnære. Få et kig ind i vores lejligheder, bodega og detention, hvor vi træner forskellige scenarier i praksis under uddannelsen.

 

Situationsspil

Hvordan lærer de politistuderende at håndtere forskellige situationer? Få indblik i, hvordan vi bruger situationsspil i undervisningen, hvor de studerende skifter mellem at være politipatrulje, gerningsmand, vagtcentral og observatør.

 

Skydesimulator

Her kan du blive klogere på, hvordan vi klæder de politistuderende på til skydeuddannelsen. Vi fremviser og instruerer i brugen af Politiskolens skydesimulator.

Skydebane

Her kan du se vores skydebane på Politiskolen og blive klogere på, hvordan vi uddanner de studerende i at håndtere tjenestevåben.

 

Studievejledning

Hvad skal der til for at blive optaget på Politiskolen? Her kan du få en snak med politistuderende og rekrutteringsmedarbejdere, der ved alt om adgangskravene og optagelsesprøverne til politiets uddannelser.

 

1. prøvedag: Fysisk optagelsesprøve

Test dig selv i dele af den fysiske optagelsesprøve: længdespring, kropshævninger og bænkpres. Vi konkurrerer om at slå dagens rekord.

 

Skriftlig optagelsesprøve og rapportsprog

Hvorfor har vi en skriftlig optagelsesprøve? Her får du en generel introduktion til optagelsesprøven i skriftligt dansk, typiske dumpeårsager og forberedelsesmuligheder samt indsigt i, hvordan man bruger skriftligheden, når man skal lave en gerningsstedsbeskrivelse. Der vil være et tegnehjørne, hvor børn og barnlige sjæle kan tegne gerningssteder.

  

Studieliv

Hvordan er hverdagen på Politiskolen? Mød de studerende, og få en fornemmelse af stemningen og atmosfæren.

 

Nærpoliti

Her kan du høre mere om politiets arbejde med forebyggelse af kriminalitet og arbejdet på nærpolitistationerne. Træd ind i den mobile politistation og hør mere.

 

Politikadetuddannelsen og hverdagen som politikadet 

Her kan du blive klogere på politikadetuddannelsen og politikadetternes arbejdsopgaver. Kan du se, om et pas er forfalsket? Ved du, hvad det vil sige at være frihedsberøvet? Kom forbi, og få det testet.

 

Forebyggelse og samfundsforståelse

Hvordan bruger vi aktivt vores samfundsfaglige viden, når vi uddanner politistuderende? Hvad er forebyggelse, og hvordan kan vi være proaktive i dagens kriminalitetsbillede? Få en forsmag på det her.

 

Politijura

Få et indblik i, hvad de politistuderende lærer, når der står politijura på skoleskemaet.

 

Psykologi

Få et indblik i, hvad de politistuderende lærer, når der står politijura på skoleskemaet.

 

Magtanvendelse

Hvilke teknikker bruger vi i magtanvendelse? Du bliver introduceret til basale teknikker og kan derefter afprøve dem.

 

Køreuddannelse

Er du nysgerrig på de studerendes køreuddannelse? Vi viser videoer fra uddannelsen og får en snak om, hvordan vi træner det i praksis. 

 

Kriminalteknik 

Alt det, som en gerningsmand efterlader, kan blive afgørende i en sag. Du kan høre om undervisningen i kriminalteknik og derefter prøve kræfter med at sikre fingeraftryk og øvrige spor.

 

Internationale karrieremuligheder 

Kunne internationale udsendelser være noget for dig? Så kig forbi. Politiet byder nemlig også på internationale job- og karrieremuligheder.

 

Assistance til Grønlands Politi 

Søren er underviser på Politiskolen, men har været udlånt til Grønlands Politi i 10 måneder. Hør ham fortælle om hans oplevelser, og se billeder fra hans tur. 

 

Online Patruljen

Hvordan patruljerer Politiets Online Patrulje på sociale medier og gamingplatforme? Kom forbi og hør mere om online kriminalitet og hverdagen som onlinebetjent. Er du god til PS5? Så kan du også prøve at slå betjentene fra Online Patruljen i EAFC.

 

Aktionsstyrken

  • Oplæg: Kl. 10.30-11.00 
  • Oplæg: Kl. 11.15-11.45 
  • Opvisning: Kl. 12.00-12.30 
  • Oplæg: Kl. 13.00-13.30

 

Livvagtstyrken

Livvagtsstyrken varetager personbeskyttelse af bl.a. Kongehuset, regeringen, tilrejsende udenlandske statsoverhoveder og diplomater samt særligt truede danskere med behov for personbeskyttelse. Kunne du tænke dig, at høre mere om uddannelsen og arbejdet som livvagt, så kig forbi. Kl. 10.30, 11.30 og 13 holdes oplæg, mens du i de øvrige tidsrum kan komme forbi til en snak. 

 

Økonomisk kriminalitet

Hvordan bekæmper politiet økonomisk kriminalitet? Kom og bliv klogere på, hvordan politiet arbejder med forskelligartede emner som samhandel, hvidvask og meget mere.

 

Hundepatrulje 

Mød en hundefører, der præsenterer sin hund og fortæller om deres makkerskab og hundepatruljens arbejde.

 

Politiheste

Kom og mød politihestene fra Københavns rytteri. Du kan høre mere om, hvordan hestene bruges i politiarbejdet på gaden. 

 

Dronefører

Kom forbi og hør, hvordan politiet bruger droner i den daglige opgaveløsning.

 

Motorcykelbetjent

Hvad laver en færdselsbetjent og hvorfor vælge det som karrierevej? Se en motorcykel, og få testet din viden på færdselsområdet.

 

Grænseafdelingen

Hvad kan det rullende paskontor? Kom forbi, og få et indblik i, hvordan arbejdet ved grænsen fungerer. 

 

Maritim tjeneste

Er du nysgerrig på, hvordan politiet patruljerer i havne og på havet? Så kig forbi. Her kan du se en båd, udstyr og få en snak om politiets indsatser på vandet.

 

Mini-efterforsker og mini-detektiv 

Har du en mini-efterforsker eller mini-detektiv gemt i dig? Ved informationsstanden får du udleveret et kort, som leder dig frem til nogle poster, hvor du kan scanne QR-koder og blive klogere på, hvordan politiet arbejder, når nogen har brudt loven.

 

Legeområde

Kom forbi vores legeområde, hvor der vil være fri leg sammen med politistuderende. 

 

Informationsstand

Har du spørgsmål på dagen eller brug for hjælp til, hvor de forskellige aktiviteter befinder sig? Kom forbi og få svar på dine spørgsmål. 

 

Praktisk information

Vi opfordrer til, at du tager offentlig transport til Politiskolen, da vi kun har et begrænset antal parkeringspladser. Buslinjerne 9, 10, 204 og 216 standser i kort afstand fra Politiskolen. 

 

Der er mulighed for at købe mad og drikke i løbet af dagen.

 

Husk praktisk tøj, hvis du vil være med til fysisk træning eller magtanvendelse. Der er ikke mulighed for omklædning eller bad.

Vær opmærksom på, at vi under arrangementet filmer og fotograferer til brug for intern og ekstern kommunikation. Kontakt venligst fotograferne, hvis du ikke ønsker at optræde på fotos eller film.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.