Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

12. april 2020 11:57

Mange afpresningsmails i omløb i påsken

IT-kriminelle har de seneste dage sendt massevis af afpresningsmails rundt, hvori de truer modtagerne til at betale et beløb for ikke afsløre deres webhistorik. Man skal dog aldrig betale, lyder rådet fra Rigspolitiet.

Efterforskning af it-kriminalitet

Foto: Niclas Jessen

Det er ikke kun de virtuelle gækkebreve, der lander i danskernes postkasser for tiden. Kriminelle personer har de seneste dage sendt massevis af afpresningsmails i omløb.

Siden skærtorsdag har Rigspolitiets Cybercrime Center (NC3) modtaget 170 anmeldelser fra borgere. der har modtaget en af disse afpresningsmails. Det er e-mails, der typisk sendes rundt til rigtig mange modtagere, fortæller politiinspektør fra Rigspolitiets Cybercrime Center, Claus Birkelyng:

”De IT-kriminelle sender dig en mail, hvor de angiver dit password, samtidig med at de skriver, at du har besøgt nogle pornohjemmesider. Samtidig truer de med at sende dokumentation for dette til dine Facebook-kontaker, såfremt du ikke betaler et beløb i bitcoins”.

Det anførte password i mailen kan være modtagerens rigtige password, eller ét vedkommende brugte for år tilbage. Fælles for disse mails er, at det anførte password stammer fra diverse onlinetjenester, der på et tidspunkt er blevet hacket, og hvor de kriminelle har fået adgang til mailadresse og adgangskode.

”De her IT-kriminelle håber på, at måske bare én ud af hundrede modtagere hopper i med begge ben og betaler. Men det skal man aldrig gøre. Man skal slette mailen, og fremgår det af afpresningsmailen, at de kriminelle har et kodeord, man stadig bruger, så skal man ændre det straks”, siger Claus Birkelyng.

Du kan finde gode råd om password samt anden sikkerhed på nettet på www.sikkerdigital.dk eller på App’en ”Mit Digitale Selvforsvar”.

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

18. september 2026

Rigspolitiet

Politiet åbner for udstedelse af børneattester

Efter at have været sat i bero siden 2. september 2026 genåbner politiet nu muligheden for at anmode om børneattester. På baggrund af afdækningen og den gennemførte genopretning er det således Rigspolitiets vurdering, at fejlens konsekvenser for Kriminalregisteret er meget begrænsede. Samtidig genoptages sagsbehandlingen af våbentilladelser.

10. september 2026

Rigspolitiet

Børneattester og våbentilladelser er fortsat i bero

Rigspolitiet arbejder sammen med Politiets Administrative Center fortsat intensivt på i videst muligt omfang at genskabe afgørelser, der fejlagtigt er blevet slettet fra Kriminalregistreret, tidligere end de skulle have været.

3. september 2026

Rigspolitiet

Rigspolitiet har konstateret slettefejl i Kriminalregisteret

Fejl i den automatiske sletning af oplysninger i Kriminalregisteret betyder, at oplysninger om visse afgørelser er blevet slettet tidligere, end de skulle. Rigspolitiet er ved at undersøge omfanget og konsekvenserne af fejlen. Fejlen kan bl.a. have betydning for behandlingen af sager, hvor oplysninger fra Kriminalregisteret (KR) indgår, herunder børneattesten.