Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

28. oktober 2019 05:30

Ny kampagne skal få flere til at anmelde hadforbrydelser

Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser viser status quo i antallet af registrerede sager om hadforbrydelser i forhold til året før. Fortsat samarbejde med interesseorganisationer og en ny anmeldelseskampagne skal være med til at få flere til at anmelde.

Der blev registreret 449 hadforbrydelsessager i 2018. Det er nogenlunde på samme niveau som i 2017, hvor tallet lå på 446. 

Ifølge Tenna Wilbert, som er centerchef ved Nationalt Forebyggelsescenter, er tallene og konklusionerne i den nye årsrapport et udtryk for, at hadforbrydelser er et område, hvor der stadig er behov for en stor indsats fra politiet.

 

Et komplekst område

”Hadforbrydelser er et prioriteret område, som politiet har stort fokus på. Men det er også et komplekst område, fordi en hadforbrydelse kan være alt fra et groft tilråb på gaden til graffiti eller grov vold, og det kan være vanskeligt at afgøre, hvad motivet bag forbrydelsen er,” siger hun og fortsætter:

”Derfor er det vigtigt, at vi får så retvisende et billede som muligt. Hvis vi skal efterforske og styrke forebyggelsen er det vigtigt, at vi kender omfanget og ved, hvor forbrydelserne finder sted. Derfor arbejder vi både på at styrke vores interne monitering på området og på at få flere til at anmelde det til politiet, hvis de har været udsat for en hadforbrydelse. Det gør vi blandt andet gennem styrket samarbejde med interesseorganisationerne og gennem en ny kampagne”.

Stop hadet

Kampagnen, som har titlen: Stop hadet, har til formål at få flere til at anmelde det til politiet, når de føler sig udsat for hadforbrydelser.

”Det er vigtigt, at man politianmelder alle hadforbrydelser – også selvom der er tale om en ”mindre” forseelse, som fx at der er blevet råbt ukvemsord efter en på vej hjem fra byen. Det er ikke altid politiet kan udfinde gerningspersonen i den konkrete sag, men enhver anmeldelse er med til at tegne et billede af området og vise, om der er tendenser, vi skal sætte ind over for. Det kunne for eksempel være, hvis der ofte bliver begået hadforbrydelser foran et specifikt værtshus eller ved en moské. Så kan vi agere på det og sætte ind i det område. Hvis vi ikke får anmeldelserne, kan vi ikke reagere på dem – hverken med efterforskning eller forebyggelse. Derfor er det så vigtigt, at man anmelder.” 

I forbindelse med offentliggørelsen af Rigspolitiet årsrapport vedrørende hadforbrydelser i 2018 afholder politiet tirsdag d. 29/10 en livechat på Facebook, hvor politiet vil svare på spørgsmål fra borgerne vedrørende hadforbrydelsesområdet og politiets arbejde med hadforbrydelser. 

 

Fakta om hadforbrydelser

Der er i 2018 (på tidspunktet for rapportens udarbejdelse) rejst sigtelse i 84 sager mod 101 personer. I 2017 blev der til sammenligning rejst sigtelse i 95 sager mod 102 personer. 

Den mest udbredte motivkategori i 2018 var racistisk motiverede sager med 260 registrerede sager efterfulgt af religiøst motiverede hadforbrydelser med 112 sager og seksuelt orienterede hadforbrydelser med 74 sager.

De hadforbrydelser, der blev anmeldt i 2018, drejer sig særligt om vold, hærværk, hadefulde ytringer (straffelovens § 266 b) og trusler. 89 ud af de 449 registrerede hadforbrydelser i 2018 fandt sted på internettet. 
 

Læs hadforbrydelsesrapporte her

 

Se kampagnevideoen og bliv klogere på, hvad en hadforbrydelse er, og hvorfor man skal anmelde.

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

22. marts 2024

Rigspolitiet

Politiet styrker brugen af kropskameraer i udvalgte operative opgaver

Fem politikredse, Sydøstjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi, iværksætter en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer i forskellige operative opgaver

9. februar 2024

Rigspolitiet

Skal politiet have strømpistoler som et supplerende magtmiddel?

Det spørgsmål skal et nyt pilotprojekt give svar på. Tre udvalgte politikredse skal i løbet af de næste par år teste, om strømpistoler fremadrettet skal kunne bruges af politiet i særlige tilfælde og dermed indgå i politiets magtmidler.

28. januar 2024

Rigspolitiet

Giv et smil til skolepatruljerne i den sureste uge

For høj hastighed, uopmærksomhed og aggressiv adfærd er bare nogle af de ting landets skolepatruljer oplever, når de dagligt passer på deres venner ved skolevejene, og det er en adfærd, der skaber utryghed.