Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

22. oktober 2019 09:01

Nye retningslinjer for opdatering af DNA-referenceprofiler

Rigspolitiet har efter drøftelse med Rigsadvokaten den 21.10 2019 besluttet at skærpe retningslinjerne for opdatering af DNA-referenceprofiler, der er typebestemt efter 10 DNA-systemer. Denne typebestemmelse blev anvendt frem til 2012. Fra 2012 er der anvendt typebestemmelse efter 16 DNA-systemer.

DNA-prøve

Foto: Kim Matthäi Leland

Rigspolitiet har efter drøftelse med Rigsadvokaten den 21.10 2019 besluttet at skærpe retningslinjerne for opdatering af DNA-referenceprofiler, der er typebestemt efter 10 DNA-systemer. Denne typebestemmelse blev anvendt frem til 2012. Fra 2012 er der anvendt typebestemmelse efter 16 DNA-systemer.

Retningslinjerne vedrører sager, hvor man via dna-profiler fra indhentede spor foretager en søgning efter en potentiel gerningsmand i dna-profilregistret.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten er blevet gjort bekendt med en konkret sag, hvor der har været rettet mistanke mod en person på baggrund af et overordentligt stærkt match i dna-profilregistret, hvor personen var registreret med 10 dna-systemer. Da der efterfølgende blev udført en supplerende analyse til 16 dna-systemer viste denne, at mistanken var ubegrundet.

På den baggrund har Rigspolitiet efter drøftelse med Rigsadvokaten besluttet:

I sager, hvor der ved sammenhold med dna-profiler fra indhentede spor, er hit til en dna-personprofil i dna-profilregistret med kun 10 dna-systemer (profiler optaget før 2012), skal der altid ske en opdatering af dna-personprofilen til 16 dna-systemer. Den opdaterede dna-personprofil skal herefter igen sammenholdes med de indhentede spor.

Der må ikke foretages straffeprocessuelle skridt i sagen, herunder sigtelse af en potentiel mistænkt, før der er foretaget fornyet undersøgelse på baggrund af 16 dna-systemer. Der kan dog efter omstændighederne foretages helt uopsættelige efterforskningsskridt.

Politikredsene er anmodet om at sikre, at ovenstående iagttages.

Det bemærkes i øvrigt, at politikredsene i alle sager, hvor dna er af væsentlig betydning for den samlede bevisbedømmelse, bør sikre, at der i videst muligt omfang anvendes 16 dna-systemer. Det gælder både for så vidt angår personprofiler og spor.

Som følge af ovenstående skal anklagere fremover som led i legalitetssikringen i alle verserende sager – både i forbindelse med iværksættelse af strafprocessuelle indgreb, afgørelse af tiltalespørgsmålet og hovedforhandling mv. – sikre, at de nye retningslinjer er fulgt.

Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Retsgenetisk Afdeling, Københavns Universitet er orienteret om de nye retningslinjer. 

 

Skrivelse til politikredsene vedrørende opgradering af DNA-profiler

Brev om opdatering af DNA-profiler

Rigsadvokaten og Rigspolitiet vil sammen med domstolene, forsvarsadvokaterne og Retsgenetisk Afdeling, Københavns Universitet, drøfte, hvilke yderligere overvejelser sagen kan give anledning til.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til hhv. Rigsadvokatens og Rigspolitiets presseafdelinger på presse@ankl.dk /tlf: 3033 4689 samt presse@rigspoliti.dk / tlf.: 7144 0440.

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

22. marts 2024

Rigspolitiet

Politiet styrker brugen af kropskameraer i udvalgte operative opgaver

Fem politikredse, Sydøstjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi, iværksætter en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer i forskellige operative opgaver

9. februar 2024

Rigspolitiet

Skal politiet have strømpistoler som et supplerende magtmiddel?

Det spørgsmål skal et nyt pilotprojekt give svar på. Tre udvalgte politikredse skal i løbet af de næste par år teste, om strømpistoler fremadrettet skal kunne bruges af politiet i særlige tilfælde og dermed indgå i politiets magtmidler.

28. januar 2024

Rigspolitiet

Giv et smil til skolepatruljerne i den sureste uge

For høj hastighed, uopmærksomhed og aggressiv adfærd er bare nogle af de ting landets skolepatruljer oplever, når de dagligt passer på deres venner ved skolevejene, og det er en adfærd, der skaber utryghed.