Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

15. november 2019 14:12

Rigspolitiet klar med ny hackerjulekalender

Så er det atter blevet tid til at nørde igennem med Rigspolitiets hacker-julekalender. Nationalt Cyber Crime Center, NC3, er igen i år trukket i nissehuen og har forberedt en række digitale jule-opgaver til alle friske computerinteresserede.

Julelogo

Kalenderen – som er en CTF konkurrence, der spilles som klassisk Jeopardy - er for sjov, og der er ikke nogen præmier til vinderen – ud over æren. Men den digitale julekalender er også lavet for at sætte fokus på it-sikkerhed og cyber-kriminalitet, som er et stigende problem i Danmark. Tjek NC3s Twitter den 21. november, hvor vi offentliggør den TOR-side, hvor konkurrencen vil foregå fra. Selve konkurrencen starter torsdag den 28. november 2019 kl. 10.

Der vil være forskellige sværhedsgrader, så de fleste kan være med. I år har vi prøvet at gøre det nemmere for nye spillere at være med og har således flere opgaver i den nemmere ende. Vi glæder os til at se, hvem der har flest point, når vi slutter den 19. december kl. 10.

Regler og rammer for konkurrencen er som følger:

  • Opgaverne vil give point efter hvor svære de er.
  • Vinderen er den med flest point når konkurrencen slutter.
  • Opgaverne vil være tilgængelige med det samme. Dog kan der godt pludselig komme flere opgaver i løbet af konkurrencen
  • For at være med skal du oprette dig med brugernavn og kodeord. NB. Vi modererer løbende navnene, hvis de ikke tåler dagens lys, så husk at være sød.
  • Lad være med at dele flag/metoder med andre, der ikke selv har fundet flaget.
  • Der er ikke nogen præmier andet end æren ved at være den hurtigste til at knække koderne
  • Et flag vil være angivet på dansk og vil f.eks. se således ud: NC3{her_er_et_flag}

    Hold øje med Twitter; @Rigspoliti_NC3, da vi i løbet af konkurrencen vil offentliggøre små hints til opgaverne.
 

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

22. marts 2024

Rigspolitiet

Politiet styrker brugen af kropskameraer i udvalgte operative opgaver

Fem politikredse, Sydøstjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi, iværksætter en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer i forskellige operative opgaver

9. februar 2024

Rigspolitiet

Skal politiet have strømpistoler som et supplerende magtmiddel?

Det spørgsmål skal et nyt pilotprojekt give svar på. Tre udvalgte politikredse skal i løbet af de næste par år teste, om strømpistoler fremadrettet skal kunne bruges af politiet i særlige tilfælde og dermed indgå i politiets magtmidler.

28. januar 2024

Rigspolitiet

Giv et smil til skolepatruljerne i den sureste uge

For høj hastighed, uopmærksomhed og aggressiv adfærd er bare nogle af de ting landets skolepatruljer oplever, når de dagligt passer på deres venner ved skolevejene, og det er en adfærd, der skaber utryghed.