Spring til hovedindhold

Forslag

Den fælles myndighedsindsats mod social dumping

Følgende er resultatet af afrapportering fra den fælles myndighedsindsats for 2025.

Der har siden 2012 været afsat midler til en fælles myndighedsindsats, der skal understøtte, at arbejde i Danmark foregår på ordentlige vilkår og efter danske regler for at undgå social dumping.

Myndighedsindsatsen indebærer, at Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet hvert år gennemfører landsdækkende og regionale fællesaktioner på steder med mistanke om social dumping og brug af illegal arbejdskraft i relevante brancher, fx på byggepladser, landbrug, gartnerier, rengøring og restauranter.

På fællesaktionerne kontrollerer myndighederne virksomhedernes arbejdsmiljø og skatteforhold, og om de udenlandske medarbejdere skal betale skat i Danmark samt har arbejds- eller opholdstilladelse.

Ud over fællesaktionerne iværksætter myndighederne hver især aktiviteter over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, når der fx er anmeldelser om, at forholdene ikke er i orden. Samtidig holder myndighederne tæt kontakt og underretter hinanden, hvis der på et kontrolbesøg er mistanke om lovbrud på et af de andre myndigheders område.

Myndighedsindsatsen har betydet, at kontrollen med udenlandske virksomheder er øget betydeligt over årene. Samarbejdet har samtidig gjort, at Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet stadig bliver bedre til at understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol.

 

Politiets indsats mod social dumping

Politiets opgaver består i at yde bistand til Skattestyrelsens og Arbejdstilsynets administrative kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag samt efterforske potentielle strafbare forhold. Politiets indsats udmøntes ved deltagelse i de fælles kontrolaktioner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden fra 2020 til 2025 registreret følgende:

 

Tabel 1 - Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere – anmeldelser

  2020 2021 2022 2023 2024 2025
Tjenesteyder
106 71  163 201 58 54
Hvervgiver 63 80  74 64 24 30

 

Tabel 2 - Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere - sigtelser


2020 2021
2022  2023 2024 2025
Tjenesteyder 133 80

137

118 45 63
Hvervgiver 71 66  57 38 19 37

 

Tallene for 2020-2025 er baseret på antal registrerede sager i Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) i perioden. Tallene kan være behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem, og datamaterialet bygger på manuelle opdateringer. Der kan forekomme efterregistreringer.

Tallene i tabel 1 er et udtryk for de sager, som er anmeldt til politiet i perioden. Tallene i tabel 2 er et udtryk for antallet af sigtelser, som er rejst det pågældende år. Der kan være overlap mellem sagerne i tabel 1 og 2, idet en anmeldelse kan føre til en eller flere sigtelser samme år. Samme sag vil dermed blive talt med i opgørelsen for både anmeldelser (tabel 1) og sigtelser (tabel 2) i samme år. Der kan også forekomme sigtelser i et år, som er resultat af anmeldelse året før, hvorfor der ikke kan laves en direkte sammenstilling af tallene i de to tabeller.

Tværgående indsatsteam mod social dumping

Med arbejdsmiljøaftalen om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping fra 2023 blev det besluttet at etablere et tværgående indsatsteam, som skal have fokus på grove og komplicerede sager vedrørende social dumping. Indsatsteamet skal styrke den fælles myndighedsindsats mod social dumping. Med aftalen om en styrket indsats mod social dumping fra 2024 blev der i forlængelse af etableringen af indsatsteamet sat fokus på et tættere samarbejde i komplicerede sager om social dumping.

Finansiering

Politiets indsats i den fælles myndighedsindsats mod social dumping, herunder det tværgående indsatsteam, er i perioden 2020-2025 finansieret af følgende bevillinger på de årlige bevillingslove:

Tabel 3 - Midler til politiets deltagelse i den fælles myndighedsindsats mod social dumping 2020-2025

Mio. kr. (2025-pl)
2020 2021 2022 2023 2024 2025
Fælles myndighedsindsats
27,2 27,2
27,2
27,2
27,2
27,2
Styrket tværgående indsats mod social dumping og arbejdslivskriminalitet



1,6 2,5 2,6
Tættere samarbejde i komplicerede social dumping sager


 
1,5 1,5
Total
27,2 27,2
27,2
 28,8 31,2 31,3

 

Arbejdstilsynets og Skattestyrelsens indsatser og resultater

Her på siden kan du finde viden om politiets indsats. Du kan finde tilsvarende viden om Arbejdstilsynet og Skattestyrelsens resultater på deres hjemmesider:

Arbejdstilsynets indsats mod social dumping
Skattestyrelsens indsats mod social dumping