Internationale organisationer
INTERPOL er den største internationale politiorganisation i verden. Den blev grundlagt i 1923 med henblik på at forhindre og bekæmpe international kriminalitet.
INTERPOLs hovedkvarter ligger i Lyon, Frankrig, deres globale center for udvikling ligger i Singapore (IGCI), og dertil kommer seks regionale kontorer og en række forbindelsesofficerer hos strategiske samarbejdspartnere.
Hvert af de 192 medlemslande har et nationalt kontor (NCB), der forestår samarbejdet i relation til de nationale myndigheder, andre landes NCB'er og INTERPOLs generalsekretariat.
Det danske NCB er beliggende i Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.
Europol er et samarbejde mellem de nationale politimyndigheder i EU, der er oprettet med henblik på at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet inden for organiseret kriminalitet og terrorisme.
I Europol samarbejder de nationale politimyndigheder ved at:
- udveksle oplysninger om kriminelle
- arbejde i fælles efterforskningshold i specifikke sager
- udføre fælles aktioner mod organiseret, internationale kriminelle netværk.
Hvert land har udpeget et antal forbindelsesofficerer, der sidder i hovedkvarteret i Haag. Disse forbindelsesofficerer står i det daglige for udveksling af informationer mellem landenes myndigheder.
Europol samarbejder også med lande uden for EU og internationale organisationer. Europol har fx samarbejdsaftaler med Norge, USA og INTERPOL.
Danmark trådte ud af politisamarbejdet 1. maj 2017, men har indgået en særaftale, der fortsat giver Danmark adgang til bl.a. Europols database.
Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter varetager kommunikation til og fra Europol.
EMPACT står for European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats. Hvert fjerde år vedtager EU's medlemslande en række prioriterede indsatsområder i forhold til bekæmpelse af organiseret og grov international kriminalitet. De prioriterede indsatsområder, der også er kendt som EMPACT-prioriteterne, tager udgangspunkt i trusselvurderingen EU-SOCTA, der udarbejdes af EUROPOL i samarbejde med medlemslandene.
Prioriterede indsatsområder 2022-2025
- Bekæmpelse af kriminelle højrisikonetværk
- Cyberangreb
- Bekæmpelse af online og offline seksuel udnyttelse af børn
- Menneskesmugling
- Menneskehandel
- Narkokriminalitet
- Bekæmpelse af svig, herunder online svindel, økonomisk og finansiel kriminalitet, afgiftsvig, hvidvask, karruselmoms, kriminalitet i forbindelse med intellektuel ejendomsret og forfalskning af varer og valutaer.
- Berigelseskriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupperinger
- Ulovlig handel, distribution samt brug af våben
- Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med affald og ulovlig handel med vilde dyr og planter
Der udarbejdes årlige handlingsplaner med henblik på udmøntning af indsatsen inden for de prioriterede indsatsområder. Dansk Politi og visse øvrige danske myndigheder vil i perioden 2022-2025 deltage i en række aktiviteter i forhold til de prioriterede indsatsområder/EMPACT-prioriteterne. Arbejdet omkring EMPACT-prioriteterne ledes af medlemslandene, men EUROPOL understøtter arbejdet herunder økonomisk.
Danmark blev tilsluttet Schengen-samarbejdet 25. marts 2001. Rigspolitiet er i henhold til lov nr. 418 af 10. juni 1997 § 2, stk. 2, udpeget som central myndighed efter Schengen-konventionens artikel 108, stk. 1.
Dette indebærer bl.a., at Rigspolitiet varetager funktionen som dansk SIRENE-kontor. SIRENE er forkortelse for Supplementary Information REquest at the National Entry.
Hvert Schengen-land har et SIRENE-kontor, der blandt andet har til opgave at udveksle supplerende oplysninger til indberetninger i Schengen-informationssystemet (SIS) bl.a. som følge af et hit i SIS.
Det danske SIRENE-kontor er organisatorisk og fysisk placeret sammen med INTERPOLs og Europols nationale enheder i Rigspolitiet.
Særligt vedrørende oplysninger i Schengen-Informationssystemet (SIS)
SIS er et IT-system, der er etableret som en foranstaltning ved afskaffelsen af den interne grænsekontrol. SIS har til formål at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union, herunder opretholdelse af den offentlige sikkerhed og den offentlige orden samt beskyttelse af sikkerheden på medlemsstaternes område.
SIS er reguleret af de tre SIS-forordninger:
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde.
I SIS kan der blandt andet behandles oplysninger om personer, der enten begæres anholdt, er savnede, er sårbare og skal forhindres udrejse af Schengen, eftersøges for at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning, eftersøges med henblik på diskret eller målrettet kontrol. SIS indeholder desuden oplysninger om tredjelandsstatsborgere der har været genstand for en afgørelse om tilbagesendelse eller som skal nægtes indrejse eller ophold i Schengenområdet. SIS indeholder også oplysninger om genstande, som fx køretøjer, rejsedokumenter eller industriudstyr, der skal beslaglægges.
Hvis du bliver registreret i SIS, har du visse rettigheder. Du har som udgangspunkt ret til indsigt i eventuelt indberettede oplysninger om dig selv, samt at få ukorrekte oplysninger rettet og ulovligt registrerede oplysninger slettet.
Den registreredes rettigheder
Ønsker du at anmode om indsigt i eller sletning eller berigtigelse af oplysninger, som behandles om dig i SIS, kan du kontakte Rigspolitiet.
Er du alene interesseret i oplysninger om indrejseforbud eller afgørelser om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, bedes du rette henvendelse til Hjemrejsestyrelsen, SIRI eller Udlændingestyrelsen.
Nedenfor finder du en blanket, som du kan anvende til din anmodning.
Anmodning om indsigt i SIS II (blanket)
Anmod om sletning eller berigtigelse af oplysninger, der behandles om dig i SIS (blanket)
Send din anmodning til:
Rigspolitiet
Politiområdet
Polititorvet 14
1780 København V
Att.: Juridisk afdeling
Hvis du ønsker vejledning, kan du kontakte: pol-jur-udl@politi.dk.
Datatilsynet
Yderligere oplysninger om Schengen-samarbejdet SIS kan findes på Datatilsynets hjemmeside.
Hvis du vil klage over politiets behandling af personoplysninger om dig, kan du henvende dig til:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Politisamarbejdet mellem de nordiske lande er suppleret af en ordning, hvorefter de nordiske lande har udstationeret politi- og toldembedsmænd som forbindelsesofficerer til en række lande, hvor der skønnes at være særligt behov for direkte forbindelser til vedkommende landes retshåndhævende myndigheder.
Forbindelsesofficererne virker fælles for de nordiske lande, uanset hvilket land der har udsendt den pågældende politi- eller toldembedsmand. Forbindelsesofficersordningen angik oprindeligt alene narkotikakriminalitet, men har siden 1996 været udvidet til en generalistordning vedrørende alle former for kriminalitet af grænseoverskridende karakter.
Forbindelsesofficererne kommunikerer via de nationale centrale enheder, hvilket for Danmarks vedkommende vil sige Rigspolitiets Kommunikationscenter. Der er aktuelt udsendt 33 nordiske forbindelsesofficerer til 17 lande. Flere af forbindelsesofficererne er sideakkrediteret til myndighederne i nabolande m.v.
Samarbejdet Task Force on Organised Crime in the Baltic Sea Region blev etableret i 1996 på baggrund af en beslutning truffet på et møde mellem stats- og regeringscheferne i Østersøregionen.
I samarbejdet deltager Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge, Polen, Rusland, Sverige og Tyskland.
Formålet med samarbejdet er at fremme et operativt samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder i de deltagende lande. Det gælder særligt bekæmpelse af organiseret kriminalitet gennem styrkelse af udveksling af informationer og erfaring og gennem uddannelse.
Med henblik på at nå dette mål gennemføres bl.a. et betydeligt antal fælles operationer på bi- og multilateralt niveau.
Nationalt Efterforskningscenter (NEC) i Politiafdelingen under Rigspolitiet er dansk politis kontaktpunkt for udenlandske forbindelsesofficerers politimæssige samarbejde med danske myndigheder.
Som nationalt dansk kontaktpunkt er NEC således koordinator for de udenlandske forbindelsesofficerers opgaver og virke i Danmark, idet de ikke selvstændigt må foretage efterforskning her i landet.
Formål med samarbejdet
Samarbejdet mellem udenlandske forbindelsesofficerer og Rigspolitiet er typisk baseret på informationsudveksling med henblik på fælles indsats overfor den grænseoverskridende, internationale, organiserede kriminalitet.
Særligt med de svenske forbindelsesofficerer er der et tæt samarbejde på grund af den geografiske nærhed og på grund af broforbindelsen til Sverige, som bruges som smuglerrute til Sverige af narkotika, kontrabande mv.
Samarbejdspartnere
Følgende lande har forbindelsesofficerer stationeret I Danmark:
- Frankrig
- Japan
- Kina
- Sverige (told og politi)
- Tyrkiet
- USA (DEA, FBI, Homeland Security)
Foruden ovennævnte forbindelsesofficerer har følgende lande forbindelsesofficerer tilknyttet Danmark:
- Australien stationeret i Haag
- Canada stationeret i London
- Israel stationeret i Berlin
- Tyskland stationeret i Stockholm
Gennem mange år er der desuden opbygget et tæt samarbejde med DEA og FBI, som arbejder fra den amerikanske ambassade i København.
Sådan foregår det
Forbindelsesofficeren fra Sverige har kontor hos Rigspolitiet og samarbejdet med NEC's medarbejdere er sagsrelateret. NEC afholder derudover regelmæssige møder med de forskellige forbindelsesofficerer, og der afholdes mindst ét årligt fællesmøde for alle forbindelsesofficerer, der er tilknyttet Danmark.