Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

12. februar 2021 15:16

41-årig mand idømt 13 års fængsel for drab på sin ekskone

Det indgik i straffen som en skærpende omstændighed, at eksparrets fire børn på mellem fem og 16 år overværede drabet.

En 41-årig mand fra Nordborg blev fredag ved Retten i Sønderborg idømt 13 års fængsel for drab på sin ekskone, en 40-årig kvinde.

Drabet fandt sted den 14. januar 2020 i Sønderborg. Den nu dømte mand blev anholdt få minutter efter hændelsen og har siddet varetægtsfængslet frem til dommen.

Den 41-årige mand har under sagen erkendt sig skyldig, men tog betænkningstid i forhold til anke af straffens længde.

 

Skærpende omstændighed

Det indgik i straffen som en skærpende omstændighed, at eksparrets fire børn på mellem fem og 16 år overværede drabet. Og den 41-årige blev således dømt i henhold til anklageskriftet og anklagemyndighedens strafpåstand.

- Retten var helt på linje med anklagemyndigheden i spørgsmålet om, hvorvidt det var en skærpende omstændighed, at børnene overværede drabet. Og på den baggrund er vi tilfredse med dommen, oplyser specialanklager Rikke Brændgaard-Nielsen fra Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

12. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Varebil fyldt med tyvekoster standset

To personer er varetægtsfængslet og sigtet for hæleri

12. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet fandt stor mængde ulovligt fyrværkeri i bil og på adresse

Forsvarets ammunitionsryddere sørgede for at transporterede fyrværkeriet sikkert væk.

11. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiekspeditionen i Varde får ny adresse

Politistationen i Varde er stadig lukket på grund af skimmelsvamp. De politimæssige opgaver bliver dog fortsat løst som normalt.