Spring til hovedindhold

Forslag

Politi inviterede til tryghedsvandring i Augustenborg

Repræsentanter fra kommune, borgere og politi kiggede sammen på belysning, bevoksning og snakkede tryghed i Augustenborg i går

 

augustenborg1

Både borgere, kommune og politi var repræsenteret på tryghedsvandringen i Augustenborg

 

Syd- og Sønderjyllands Politi inviterede tirsdag eftermiddag til tryghedsvandring i Augustenborg efter det tidligere på et borgermøde kom frem, at der er borgere i byen, der føler sig utrygge. Både repræsentanter fra Sønderborg Kommune og en af initiativtagerne til borgermødet deltog i tryghedsvandringen.

 

”Vi tager det alvorligt, når borgerne oplever utryghed og har derfor haft vores mobile politistation i Augustenborg og deltaget i borgermødet. Den indsats fulgte vi op med denne tryghedsvandring og vi er meget glade for at både kommune- og borgerrepræsentanter tog mod vores invitation”, siger vicepolitiinspektør Henning Marcussen.

 

En tryghedsvandring er en planlagt gåtur gennem et område, hvor eksempelvis områdets forretningsdrivende, beboere, boligselskab, virksomheder, kommune og politi diskuterer og udpeger konkrete utryghedsskabende forhold i området. Efter vandringen undersøges mulighederne for at gennemføre tiltag, der kan øge trygheden i området. Det kan for eksempel dreje sig om belysning og bevoksning; om der er tilstrækkeligt og rigtigt placeret lys og om man kan se gennem bevoksningen, så man har overblik over området. Undervejs på en tryghedsvandring bliver alle parter løbende hørt om deres holdning til de fysiske forhold og hvem der har ansvaret for det pågældende område.

 

Gårsdagens tryghedsvandring koncentrerede sig om området omkring Augustenborgs skole og sportshal, hvor deltagerne blandt andet diskuterede muligheder for at forbedre belysningen i området, fjerne graffiti og klippe bevoksning ned.

 

”Vi fik en rigtig god dialog om trygheden i byen og fik sat fokus på mulige tryghedsskabende foranstaltninger, ligesom vi fortsat vil have fokus på trygheden i byen”, siger vicepolitiinspektør Henning Marcussen.

 

Politiet laver på baggrund af tryghedsvandringen en samlet rapport med anbefalinger af mulige tiltag, der kan øge trygheden.

 

augustenborg2

 augustenborg3

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

30. august 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

19-årig mand mistede livet i trafikulykke - politi og uddannelsessted samler de berørte

Præst, offerrådgivning og politi vil være til stede på skolen.

28. august 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Til medierne

Invitation til pressen - kom og se vores nye politikontor i Oksbøl

26. august 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

3 personer tiltalt i sag om forsvunden 10-årig dreng

3 personer tiltalt i sag om forsvunden 10-årig dreng