57-årig varetægtsfængslet for stribe af bedragerier
Falsk bankbud varetægtsfængslet efter grundlovsforhør i Viborg. Tre sager fra Esbjerg
En 57-årig mand er i dag ved retten i Viborg varetægtsfængslet i fire uger. Manden er sigtet for som såkaldt ’falsk bankbud’ i ni tilfælde at franarre og forsøge at franarre hævekort, kontanter og i nogle tilfælde smykker fra borgere i et større geografisk område i Jylland.
Under påskud af at være fra de forurettedes bank har manden fået udleveret kontanter og andre værdier for ikke under 100.000 kroner. Tre af bedrageriforholdene er begået i Syd- og Sønderjyllands Politikreds. Der er tale om et bedrageri og to bedrageriforsøg begået i Esbjerg mandag den 16. juni.
Den 57-årige erkender nogle forhold, men kærede varetægtsfængslingen.
Gode råd
- Vær skeptisk, hvis du bliver ringet op og bedt om at overføre penge
- Udlever aldrig dine kort og oplysninger til fremmede
- Udlever aldrig dine koder
- Husk at du gerne må afbryde opkald - også fra politiet
- Hvis du er i tvivl, så afbryd samtalen og ring til bankens hovednummer
- Hvis det er gået galt, så anmeld det til politiet
- Tal med familiemedlemmer om risikoen
Pressekontakt
Kommunikationsenheden
E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2052 6460 (ikke sms)