Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

24. november 2023 16:31

Pas på bedrageri - udlever aldrig dine bankoplysninger

Tre borgere har været udsat for bedrageri. Vær på vagt, lyder et af rådene fra politiet.

I løbet af det seneste døgn har tre ældre borgere omkring Haderslev og Aabenraa været udsat for bedrageri med omtrent samme fremgangsmåde, og derfor beder Syd- og Sønderjyllands Politi borgerne om at være ekstra opmærksomme.

 

De tre bedrageri-tilfælde er sket på den måde, at en gerningsmand har ringet og udgivet sig for at være fra en bank, og derefter har han franarret de tre forurettede bankoplysninger – herunder kontonummer og pin-kode.

En mand er siden eller samtidig dukket op på adressen og har hentet betalingskort. 

 

”Hos Syd- og Sønderjyllands Politi har vi før set, at gerningsmænd i denne type kriminalitet ringer fra telefonnumre, så det ser ud som om, der ringes fra bankerne, ligesom de i telefonen kan være meget overtalende. Det kan være svært at håndtere i situationen”, siger politikommissær Dennis André Holst.

 

Men hvis du følger disse tre gode råd, er du langt i at forebygge, at det sker for dig:

 

1: Vær på vagt – det er svindel, hvis nogen ringer og beder dig overføre penge, udlevere Mit-ID eller dine betalingskort

2: Læg røret på – hellere et nej for meget

3: Hvis du er i tvivl, så ring til banken, til politiet på 114 eller til en, du kender, og tal om det

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

14. september 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

56-årig mand udsat for overfald i sit hjem

Overfaldet er sket i en lejlighed på Grådybet i Esbjerg. Politiet vil mandag være øget til stede i området med fodpatruljer og cyklende patruljer.

10. september 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

To mænd dømt for vidnetrusler og vold

To mænd blev ved Retten i Sønderborg i dag idømt fængsel for blandt andet vidnetrusler Rettelse: Forholdet med den 64-årige var alene vidnestrusler. Ikke vold

9. september 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi søger ejer af stjålne øl, cigaretter og shots

To mænd standset i stjålen bil med tyvekoster blev sigtet for en lang række lovovertrædelser